Landmand mister direktør i kyllingevirksomhed

Rokkedahl Foods direktør skifter til en virksomhed, der ligger tættere på bopælen.

Rokkedahl Food har mistet direktør Anders Laursen, skriver Fødevarewatch.dk. Han har de sidste to år været direktør og medejer af Nibe-virksomheden.

Anders Laursen bliver nu kommerciel direktør i laksekoncernen Vega Salmon i Kolding.

Virksomheden har stået for salget af kyllinger fra Mark Rokkedals landbrug, som stifteren selv fortsat har været direktør for, mens Anders Laursen stod for salgsdelen.

Mark Rokkedal har dog aftalt med Anders Laursen, at den nu tidligere direktør fortsat vil inde over strategiudviklingen i virksomheden.

"Jeg har igennem længere tid haft en drøftelse med Mark Rokkedal og de øvrige ejere om, hvordan vi kunne skære kagen rigtigt i forhold til, at jeg privat havde ret langt til Nibe fra bopælen i Skanderborg, og hvordan Rokkedahls fremtid skal være. Vi er blevet enige om, at jeg stopper med at være aktiv deroppe, men jeg kommer fremadrettet stadig til at være med i forbindelse med strategiudvikling og sparring", siger Anders Laursen til Fødevarewatch.

LandbrugsAvisen har tidligere beskrevet om Rokkedahl, der i løbet af de seneste år har udvidet produktionen og investeret i slagteri, CO2-reduktion og økoproduktion.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle