Landmand om truet bedrift: Har et større håb nu end før

Selvom der ikke kom noget konkret svar eller løsning på møderne om mulig erstatning, er Hans Andersen positiv.

En stor mængde miljøgodkendelser skal revurderes, og der kan totaldepositionskravene for ammoniak  få fatale konsekvenser for flere landmænd i de kommende år.

En af dem er blandt andet Hans Andersen, der i værste fald må lukke sin mælkebedrift med et tab på 10. mio kr. uden en eneste krone i erstatning. Det budskab fortalte han i går, onsdag 17. maj,  til møder på Christiansborg med politikerne Mette Abildgaard (K), Orla Østerby (K), Lise Bech (DF), Pia Adelsteen (DF) og Erling Bonnesen (V).

"Konklusionen af selve mødet er, at alle politikere var positive og forståelige og fortalte, at de arbejder videre med sagen. Mette Abilgaard var meget lydhør til, hvad vi havde med til hende," siger Hans Andersen.

Sammen med Hans Andersen og hans søn var Niels Kristian Andersen og Knud Kristensen (K), samt Carl Chr. Pedersen, formand for Agri Nord og Carsten Aarup, miljø- og virksomhedsrådgiver i Agri Nord.

"Vores formål var egentlig at belyse over for politikerne, at den lovgivning, de har lavet,  rammer hårdt ude på de enkelte bedrifter. Det var vi lidt i tvivl, om de vidste," siger Hans Andersen.

Planterådgiver: Voldsomme angreb af stankelben i årMark 25. juli · 15:27

Dog kom der intet konkret svar på problematikken, og derfor må Hans Andersen vente til oktober, hvor emnet tages op til forhandling. Han fortæller, at den ekstra ventetid ikke føles så lang, da han de sidste tre år har brugt flere penge på at kæmpe for sin sag om erstatning.

"Det har nok kostet mig mellem 50- og 100.000 om året de sidste tre år at kæmpe denne sag. Jeg er jo nødt til at kæmpe sagen," siger han.

Hvordan havde du det, da du trådte ud af døren på Christiansborg?

"Jeg forventer, at de er blevet klogere nu, og jeg ser, at der er større håb nu, end da jeg tog derover. Alle, der var til stede, var enige om, at vi havde fået noget ud af at møde op og har haft en positiv dag," siger Hans Andersen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu