Fremtiden er uvis for landmanden Hans Andersen, som ser ud til at skulle lukke for mælkeproduktionen på Enghavegård i Mosbæk, øst for Aars. I dag, onsdag, har han foretræde i Folketinget.
Totaldepositionskravene for ammoniak vil få fatale konsekvenser for flere landmænd i de kommende år, når en stor mængde miljøgodkendelser skal revurderes.
For Hans Andersen - vis sag vi tidligere har omtalt hos LandbrugsAvisen - vil det betyde, at han i værste fald må lukke sin mælkebedrift uden en eneste krone i erstatning.
I dag, onsdag, skal han, sammen med Agri Nord og Knud Kristensen, borgmester i Vesthimmerlands Kommune, til møder på Christiansborg med politikere fra partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.
Låst i en umulig situation
Hans Andersen har en mælkeproduktion med 250 køer. Klods op og ned af gården ligger et udpeget Natura 2000-område med ammoniakfølsomme habitatnaturtyper. Hans Andersen venter nu på en revurdering af sin miljøgodkendelse, og det ser det ud til, at han skal reducere ammoniakudledningen med mere end 97 pct. på det nærmeste af de ammoniakbeskyttede naturområder og ligeledes foretage afgræsning af området.
Det kan slet ikke lade sig gøre uden at vinke farvel til størstedelen af køerne, hvorfor det er umuligt at have mælkeproduktion på ejendommen i fremtiden.
Det vil efterlade Hans Andersen med et ejendomsværditab på 10 mio. kr., er vurderingen. Derfor ser det sort ud med at skaffe finansiering til at flytte mælkeproduktionen til et anden ejendom i nærheden, som Hans Andersen ellers gerne vil.
"Jeg vil langt hellere udvikle end afvikle, men den politiske virkelighed giver mig ikke mange muligheder. Vi er sådan set låst i en umulig situation," siger Hans Andersen i en pressemeddelelse.
"Jeg håber inderligt, at vi kan få nogle politikere til at reagere. Hvis man strammer for hårdt, rykker man jo produktionen ud af landet til konkurrenter, som slet ikke er lige så miljøeffektive, som vi er i Danmark," udtaler Hans Andersen.
Ingen erstatning
Ved ekspropriation til byggeri af en jernbane eller motorvej får man erstatning, men her ser det ud til, at Hans Andersen står uden udsigt til erstatning. I husdyrloven er indgreb nemlig indført som generel erstatningsfri regulering.
Sønnen har givet op
Hans Andersen er 6. generation på Enghavegård, og i mange år var det planen, at sønnen, Niels Kristian Andersen, ville overtage bedriften og blive 7. generation på familiegården. Han har givet op.
"Der er hverken udviklingsmuligheder eller fremtidsudsigter for gården, som det ser ud nu. Det er svært at forstå, det kan være rigtigt," siger Niels Kristian Andersen og fortsætter:
"Egentlig vil vi jo bare gerne passe vores arbejde, men det slår mig også, om det overhovedet er lovligt at gribe så voldsomt ind uden at give erstatning."
Onsdagens møder på Christiansborg er med Erling Bonnesen (V), Thomas Danielsen (V), Lise Bech (DF), Pia Adelsteen (DF) og Mette Abildgaard (K).
Foruden Hans Andersen, Niels Kristian Andersen og Knud Kristensen (K) deltager også Carl Chr. Pedersen, formand for Agri Nord samt Carsten Aarup, miljø- og virksomhedsrådgiver i Agri Nord.
L&F: Der bør være erstatning
Hans Andersens sag er et alvorligt eksempel på de problemer, den nuværende ammoniakregulering giver ved husdyrbrug i forhold til natur.
Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt.
"De fremtidige udviklingsmuligheder for landbrugsejendommen med kvægbrug er jo så begrænsede, at de tvinger Hans Andersen til at lukke ned over en årrække. Der bør være fuld erstatning, når myndighederne laver så radikale indgreb i en landmands eksisterende drift," siger Lars Hvidtfeldt.
"Det skal også ses i sammenhæng med, at der længe har været husdyrbrug på den pågældende ejendom i tæt samspil med den omkringliggende natur."
Landbrug & Fødevarer er bekymrede over den manglende forudsigelighed i lovgivningen og ikke mindst retssikkerheden for de berørte landmænd:
"Investeringssikkerheden er jo fuldstændig væk, når myndighederne kommer som en tyv i natten og drastisk forandrer og forringer menneskers levegrundlag, siger Lars Hvidtfeldt.
Landbrug & Fødevarer efterspørger en mere målrettet anvendelse af ammoniakkravene, som vil betyde, at man i samspil med andre virkemidler kan opnå meget mere for naturen end ved ensidigt at fokusere på, om der kommer ½ kg ammoniak mere eller mindre per hektar.
