Landmands opråb: Rigid regel tvang mig til at fjerne 20 hektar levested for bier

Torben Farum foreslår, at danske landmænd får lov til at slå brakmarkerne i marts måned i stedet for

Slåningsreglen er helt hen i hegnet.

Det mener Torben Farum, svineproducent fra Nordjylland, som har 20 hektar brakmark, som han har været tvunget til at slå for fortsat at få arealstøtte.

Hvis det stod til ham, så kunne han lade dem stå frem til marts, så dyrelivet kunne få lov til at beholde deres planter hen over efterår og vinter. Da han slog brak på markerne, var der stadig blomster, som bierne fløj rundt i. Dertil er der harekillinger og andet vildt, der bruger brakmarken som skjulested.

"Jeg vil langt hellere havde nogle regler, der var videre, så jeg som landmand kunne vurdere, hvornår det gav bedst mening at slå dem," siger Torben Farum.

Alle brakmarker skal senest været slået i dag efter de danske regler. Landbrugsstyrelsen har givet dispensation til, at man i år kan søge påberåbe sig force majeure, så man kan udskyde slåningen. Men ifølge Landbrug & Fødevarer er det en streng tolkning af EU-reglerne, at markerne skal slås hvert år. Hvert andet år er tilstrækkeligt for EU, siger L&F.

"Force majeuere er fint nok, men vi kan jo ikke bruge det i 11. time til noget som helst. Hvis ikke vi får dem slået, så står vi jo med skægget i postkassen. Vi skal have langt tidligere signal om, hvordan vi skal forholde os," siger Torben Farum, som stadig har fire hektar brakmark, han nu udskyder slåningen af til i morgen.

En anden problematik er, at brakmarkerne på dette tidspunkt nærmest er en magnet for vildt, når de andre marker er høstet. Derfor er der mange dyr, der mister deres levested: Ungfugle, fasaner, harekillinger og meget andet vildt.

Torben Farum har desuden andre pointer om, hvorfor det ville give mening at slå brakmarkerne i marts måned - nemlig mindre energiforbrug, da afgrøden er visnet.

Det påpegede han i Facebookopslaget nedenfor, der er delt 119 gange og hvor mange har kommenteret.

Faktaboks

Reglerne for EU’s landbrugspolitik stiller krav om, at der skal udføres landbrugsaktivitet på arealerne, for at de kan modtage landbrugsstøtte.

Dette er i Danmark fortolket som et minimumskrav om årlig slåning af arealerne. Brakarealer skal slås mindst en gang i perioden 1. august til 15. september, og græsarealer skal slås mindst en gang i perioden 1. juni – 15. september.

På græsarealerne kan slåning erstattes af afgræsning.

Landbrug & Fødevarer mener, at reglerne tolkes for snævert og ufleksibelt, da EU-reglerne giver mulighed for at lave aktivitetskravet toårigt.

Kilde: L&F.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle