Landmands traktor strejkede på det mest uheldige tidspunkt

Det store skybrud og regnskyl onsdag og torsdag passede dårligt ind, da Ole Mathiasens traktor gik i stå midt under såningen. Samtidig var vandet på vej ind i hans lade, hvor både halm og havre lå tørt.

Regnen har i store dele af landet silet ned i rigelige mængder onsdag og natten til torsdag.

Det fik landmand Ole Mathiasen fra Suldrup, et stykke væk fra Aalborg , at føle, da han onsdag eftermiddag var i færd med at så vinterbyg på 10 af i alt 400 hektar marker.

"Vi var lige gået i gang med at så, men så døde traktoren midt i det hele. Imens vi prøvede at fikse den ude på marken, fik vi mellem 40 og 50 ml regn på to timer, så da traktoren virkede igen og startede, kunne den ikke køre derfra. Den var simpelthen sunket ned i mudderet", fortæller Ole Mathiasen.

Udover vinterbyg på 10 hektar, dyrker Ole Mathiasen også hvede, har 750 søer og 30 hektar med ærter.

én ulykke kommer sjældent alene

Da Ole Mathiasens Magnum 340 ikke rykkede sig ud af stedet, og regnen fortsatte, besluttede han sig for at lade maskinerne stå natten over - men ikke med sin gode vilje.

"Det var noget lort, for at sige det ærligt. Vi hører tit om folk, der ikke kan holde fingerne væk, og såsættet var fyldt med korn og en traktor med 3-400 liter diesel. Så der kørte en masse bekymringer igennem mit hoved", siger han.

Dog var det ikke kun ude på markerne, at vandet voldte problemer. Imens traktoren sad fast, var Ole Mathiasen i gang med at sikre laden mod vand. Da han kom tilbage efter sin pause - samme onsdag som traktoren sad fast - var en syndflod på vej ind i laden.

"Der gik det stærkt. Der stod 300 bundter halm til grisene og 23 hektar høstet havre, så mig, min far og min kone sloges med at pumpe vandet væk med dykpumper i et par timer. Vi lavede to render, hentede sand og grus og lagde det op foran porten, så vandet kunne blive ledt uden om huset", siger han.

Arla hæver mælkeprisen igenKvæg 22. september · 13:32

Weekend med god samvittighed

Dagen efter kunne Ole Mathiasen se, hvilken skade vandet nåede at gøre.

"Der er ingen tvivl om, at det er trukket ind i halmen og kornet, men hvor meget har vi ikke overblik over", lyder det fra landmanden.

Det viste sig senere,  at en sikring var sprunget i den faskørte traktor. Heldigvis havde Ole Mathiasen en ekstra traktor, men torsdag kunne de stadig ikke trække den fri. Et opkaldt efter vejhjælp hos Redning Danmark fik ved hjælp af kæder og en unimog lastbil traktoren på plads i maskinhuset.

"Så kunne vi holde weekend med god samvittighed, for vi får ikke lavet mere i denne uge", siger Ole Mathiasen.

For lidt sol og for meget vand

Han nåede at høste færdigt i mandags, men de seneste dages våde vejr har dog gjort, at han må sætte såning på pause.

"Vi mangler at så hvede og vinterbyg på omkring 100 hektar. Hvis vejret tillader det, så vil vi selvfølgelig ud og så igen, men vi skal lige have vandet til at synke", siger han og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om at det, vi allerede har sået, har taget skade af al vandet. Kvaliteten af vores ærter er rigtig dårlig kvalitet. Vi er bange for, at det bliver til foderærter i år på grund af for lidt sol og for meget vand", siger han.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu