Landskonsulent: Forsimplede miljømål fører til strenge kvælstofkrav

Når myndighederne bestemmer, hvor meget N, der må udledes til fjorde, sker det dels på baggrund af modeller med meget stor usikkerhed, dels forsimplede antagelser om miljømål.

En fjord er ikke bare en fjord, når det gælder miljø. Mange forhold har betydning for miljøtilstanden. Men når myndighederne laver miljømål for fjorde, sker det ud fra store forsimplinger.

Det mener Flemming Gertz, landskonsulent hos Seges.

Myndighederne sætter grænseværdier for, hvor meget klorofyl-a (et stof fra alger i vandet), der må være. Her undrer det Flemming Gertz, at der for eksempel er det samme mål i Karrebæk Fjord som i Vejle yderfjord. Der er også samme mål i Odense Fjords indre del og ydre dele.

»Det er meget forsimplet at have de samme mål, for den indre og ydre del af en fjord. Der er stor forskel på saltindhold, lagdeling, afstrømning og vandets opholdstid i de forskellige dele af fjorden,« siger han.

Konsekvenser af grænseværdier

Grænseværdierne er meget vigtige for landbruget, for de får betydning for, hvor meget landbruget skal mindske udledningen af kvælstof. Og når man bare laver dem ens, hvor der er vidt forskellig vandudskiftning, bliver kravene til landmænd for strenge nogle steder.

Det gælder i inderfjorde, hvor der kommer meget vand fra vandløb, og det fører til strengere krav til de store oplande, som afvander til inderfjordene. Reelt er de fleste danske fjorde, ifølge Flemming Gertz, inddelt i bare to kategorier, som får hver deres miljømål.

»Det siger sig selv, at det er en oversimplificering af de reelle forhold. Det skævvrider kravene til, hvor meget landmænd skal reducere udledningen, så de bliver unødigt strenge for flere af de store oplande,« siger han.

Metoder skal udvikles

Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, SVANA, peger i en email til LandbrugsAvisen på, at det bl.a. er på opfordring fra landbrugserhvervet, at der gennem de senere år er udviklet avancerede modeller, som sammen med målinger anvendes til at beregne hvor store mængder kvælstof, de danske fjorde og kystvande kan tåle.

»Der er tale om avancerede modeller, som er udviklet af forskningsinstitutioner, som også er anerkendt internationalt. Der vil altid være usikkerheder, når der arbejdes med prognoser. Jo mere detaljeret man går til værks, jo større vil den relative usikkerhed være, men usikkerhederne går begge veje og er ikke så store, at de ikke kan anvendes til at træffe politiske beslutninger,« skriver de.

Bedre fagligt grundlag

Landbrug og Fødevarer har påpeget, at målene for de enkelte områder ikke er så nuancerede, som man kunne ønske sig, og SVANA er enig med Landbrug og Fødevarer i, at det faglige grundlag skal søges forbedret, så det bliver muligt med en mere individualiseret tilgang.

»SVANA vil derfor fortsat arbejde på at forbedre det faglige grundlag og vil frem mod tredje generation vandområdeplaner arbejde på at tilpasse modellerne, så de så præcist som overhovedet muligt passer på det enkelte område.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle