Lang dag i marken: 20 hektar hvede og 250 bigballer

Da dagen startede, manglede Ballebogaard "blot" at høste 20 hektar og hente 250 bigballer, inden de kunne holde fyraften.

Den 29. august skulle resten af høsten i hus på Ballebogaard, der ligger ved Hovedgård, nordøst for Horsens. 

På gården havde de omkring 20 hektar vinterhvede tilbage.

"Ballebogaards høsthold rykker ud klokken 12.30. Planen for i dag er, at de sidste 20 hektar skal høstes, og så skal det sidste halm samles ind", skriver Jonathan Jakobsen til de indsendte billeder. 

Når han skriver "det sidste halm", mener han altså 250 bigballer. Så med den opgave foran sig, havde de udsigt til en lang dag. 

"Klokken 22.00 var vi færdige med høsten, men halmen var stadig ved at blive samlet ind", oplyser Jonathan Jakobsen. 

Da vognene skulle læsses med halmen, var de nødt til at holde i markens ene ende, fordi der var så meget halm, at traktoren og vognen ville slæbe halmskåret med sig.

"I alt var der 250 bigballer på de 20 hektar i Gjesing, og vi var først færdige med at samle bigballerne klokken 01.30!", skriver han. 

Efter dagens arbejde var de færdige med årets høst. 

"Med et fantastisk udbytte på 10,4 ton/ha, en vandprocent på 15,7% og 250 bigballer, blev ballebogaard færdige med høsten for i år", oplyser han. 

Ballebogaard er en konventionel kvæggård med 350 kreaturer og 205 hektar jord. Gården ejes af Jakob Jakobsen. 

Jonathan Jakobsen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan han både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle