LDM: Godt at VikingGenetics æder af egenkapitalen

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter mener, det er godt, at Viking Genetics kører med underskud. Bestyrelsesformanden afviser, at egenkapitalen er for høj.

Kvægsædsvirksomheden Viking Genetics - der er ejet af 3000 nordiske landmænd - havde et underskud på over 11 mio. kr. i 2016.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter ser underskuddet som positivt.

"Normalt er underskud et dårligt tegn, men i tilfældet Viking er LDM ikke så nervøs. Det er en god måde at få barberet en alt for stor egenkapital i landmandsejede virksomheder," skriver LDM i deres seneste nyhedsbrev.

Bestyrelsesformand afviser

Viking Genetics afviser, at det er et mål i sig selv at barbere egenkapitalen.

"Jeg vil ikke sige, at den er for høj. Det vil jeg absolut ikke sige,” siger Lars-Inge Gunnarson, svensk mælkeproducent og formand for VikingGenetics.

Han siger dog, at det er bevidst, at selskabets bestyrelse i 2016 besluttede at fastholde sædpriserne, hvorved man åd af egenkapitalen.

”Det var afvejning, vi i bestyrelsen tog på grund af den økonomiske situation, som mælkeproducenterne befinder sig i,” siger han.

På det seneste er mælkeprisen steget igen. Betyder det, at I vil begynde at hæve priserne på sæd igen?

”Det vil jeg ikke sige. Vi har ikke truffet sådan en beslutning,” siger Lars-Inge Gunnarson.

Egenkapitalen er på 398 mio. kr., svarende til en egenkapital andel på knap 90 procent.

Jeres egenkapitalandel er på næsten 90 procent. Normalt anser man en egenkapitalandel på omkring 30 procent som solid. Hvorfor skal jeres egenkapitalandel være så høj?

”Vores egenkapital, som findes i VikingGenetics er kapital, som historisk kommer fra, at vi har ganske mange forsøgsstationer bygninger, som vi har solgt og skyldes den markedsmæssige vurdering, vi har af vores bygninger og marker,” siger han.

Kapital til ekspansion

”Det er klart, at man kan altid diskutere, hvor stor en egenkapital man skal have i en virksomhed som Viking Genetics, men vi har også et mål om at ekspandere på eksportmarkederne. Det kræver en del kapital,” siger Lars-Inge Gunnarson.

Han pointerer, at kontantformuen lige nu er på 5,7 mio. svenske kroner, svarende til 4,4 mio. danske kroner.

”Det er ikke et astronomisk beløb,” siger Lars-Inge Gunnarson.

LDM: Danske mælkebønder deler ud

Ifølge LDM tærer man på en dansk opsparing.

"Det kedelige er, at den egenkapital, der er oparbejdet i Danmark, nu skal deles med en række udlændinge, men det er danske mælkeproducenter jo snart vant til fra et andet stort andelsselskab," skriver LDM.

Lars-Inge Gunnarson bestrider, at danske mælkeproducenter subsidierer de udenlandske kolleger. Alle har været enige om valueringen af værdierne i fusionsprocessen, siger han.

Derudover stod de danske landmænd for over 50 procent af sædkøbet i 2016, hvilket betød, at danske landmænd i høj grad har nydt godt af, at priserne på sæd er blevet fastholdt i kriseåret.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle