Lely lancerer skumprodukt til at rengøre malkerobotten
Robotics Foam er et nyt rengøringsprodukt til malkerobotter fra Lely.

Lely er nu klar med et nyt rengøringsmiddel, Robotics Foam, der er specielt udviklet til brug på malkerobotter.

Lely fortæller i en pressemeddelelse, at man har udviklet Robotics Foam, fordi forskellige former for snavs kræver forskellige former for rengøring.

Snavs fra dyr eller fx fedtstoffer, laktose og protein kan ikke vaskes af udelukkende med vand. Resultatet afhænger også af overfladen der skal rengøres. Og det altså her at Robotics Foam kommer til sin ret, ifølge Lely.

Producenten oplyser, at Robotics Foam kan anvendes på hele robotten, og det anbefales at bruge en børste til de mere genstridige områder.

Stor mælkeproducent holder fast i robotterne - har investeret i nyeKvæg 22. august · 13:51

De største fordele angives til at være effektiviteten samt hvor let det er at bruge. Processen forløber således: Robotten skummes til, hvorefter midlet skal sidde et par minutter og derefter skylles af. Ifølge producenten kan midlet også anvendes på fx traktorer og biler.

 


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.