Betalt indhold af MSD Animal Health

Leptospirose er kommet for at blive

En ny undersøgelse viser, at antallet af søer og besætninger med leptospirose er stigende i Danmark

I løbet af vinteren 2017/2018 har danske svinedyrlæger undersøgt udbredelsen af leptospirose blandt søer i Danmark. De fandt, at 78 % af besætningerne var positive, og at 32 % af alle prøve var positive for leptospirose.


Der deltog i alt 46 besætninger i undersøgelsen, der foregik i både øst og vest Danmark. I alt blev der taget 10 blodprøver per besætning, der ikke vaccinerede mod leptospirer. Besætningsdyrlægen inddrog besætninger med mulige reproduktionsproblemer og eventuel mistanke om infektion med leptospirer. Blodprøverne blev undersøgt på Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, for almindeligt forekomne varianter af leptospirer.


I 36 af besætningerne var der mindst en positiv reaktion mod Leptospirose, og 10 besætninger var frie. Det svarer til at 78 % er smittede. De fleste besætninger havde to eller flere reagenter, og 32 % af samtlige prøver var positive for reaktion mod leptospirer. Alt overvejende var der tale om typen Bratislava. Hvis vi bruger Veterinærinstituttets kriterier for tilladelse til vaccination med special-vaccine, ville 17 besætninger være kvalificerede til at få særtilladelse. 


Vi skal være opmærksomme på, at selve testen af blodprøverne ikke er særlig følsom. Der kan altså være nogle prøver der er negative, men som skulle være positive. Resultatet kan altså være undervurderet.
 

Antal søer og besætninger positive for Leptospirose (Bratislava) i Danmark.


Andre undersøgelser

Det daværende Danske Slagterier har i 1994 foretaget en undersøgelse i 30 tilfældigt udvalgte besætninger, der blev undersøgt for forekomst af leptospirer at typen Bratislava. Her var 70 % af besætningerne positive, men kun 4,5 % af samtlige prøver var positive for reaktion mod leptospirer. Der er i dag en større andel af positive søer i besætningerne.


En aktuel tysk undersøgelse kan påvise et stigende antal positive besætninger og stigende antal positive søer i perioden fra 2011 til 2016. I 2016 er der anslået, at 78 % af tyske so-besætninger er positive, og at 32 % af samtlige søer er positive. Undersøgelsen baserer sig på i alt 29.829 blodprøver fra 3.953 besætninger, og det er igen alt overvejende type Bratislava, der findes. I Tyskland er tendensen med et stigende antal positive søer også en kendsgerning.


Samlet set er der altså klare tegn på en stigning i antallet af søer med Leptospirose, mens der er en tendens til en lille forøgelse i antallet af positive besætninger. Der er altså ingen grund til at tro, at leptospirose vil forsvinde af sig selv. 

Udviklingen i forekomsten af Leptospirose (Bratislava) i Tyskland.


 

Emneord MSD Animal Health, sponsoreret, Leptospirose, Bratislava, udbredelse, undersøgelse.

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.