L&F afviser: Nyt vurderingssystem er ingen bombe under landmænd

Det nye vurderingssystem, som forventes vedtaget i starten af juni, er ikke en bombe under de små landbrug, men er derimod et lovforslag, der er positivt for en række landbrug.

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, der er skeptisk over for skatteekspert Knud Maegaards påstande om, at det nye system kan give store skattesmæk til små landbrug og gøre mindre ejendomme usælgelige som landbrug.

»Læser man vurderingen af Knud Maegaard i Landbrugsavisen d. 22 maj kunne man få det indtryk, at mange deltidsbedrifter i fremtiden ikke længere vil blive vurderet som landbrugsjord. Det er dog ikke hensigten med den nye vurderingslov,« lyder det fra Morten Holm Østergaard, erhvervspolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer.
 

Skævhed ophæves med ny lov

Baggrunden for udmeldingen fra Landbrug & Fødevarer er Landbrugsavisens forside i denne uges avis, hvor Knud Maegaard, skatteekspert og selvstændig rådgiver i firmaet AgroSkat, vurderer det nye system som værende en bombe, der kan gøre små ejendomme usælgelige som landbrug.

»Længe er reelle bedrifter med eksempelvis mink eller dambrug blevet beskattet som boliger frem for landbrug, fordi de har været under 5,5 hektar i størrelse. Den skævhed ser ud til at blive ophævet med den nye vurderingslov. Derved kan der være udsigt til at skulle have færre penge op af lommen i jordskat, hvis man driver et landbrug på under 5,5 hektar,« siger Morten Østergaard, erhvervspolitisk chef hos LF. 

»Vi vurderer det overvejende positivt, at denne skævhed ser ud til at blive ophævet, fordi vi i Danmark har en del mindre landbrug, som, på grund af deres størrelse, betalte en høj ejendomsskat, selvom de har væsentlig landbrugsbedrift. Med det nye forslag kan de nu blive vurderet som landbrugsjord og beskattes som landbrug, fordi man ophæver 5,5 hektar-reglen. Dermed vil de skulle betale mindre i grundskat, og det er netop noget, vi har arbejdet for længe,« siger Morten Østergaard.

Beboelse eller landbrug

I det nye forslag afskaffes formodningsreglen, der som tommelfingerregel har vurderet ejendomme under 5,5 hektar som beboelsesejendomme og ejendomme over 5,5 hektar som landbrugsejendomme.

I stedet lægges til grund, at landbrug vurderes som landbrug, mens boliger vurderes som boliger. Derfor vil vurderingsmyndighederne i tvivlstilfælde skulle vurdere, om det er beboelsesmomentet eller landbrugsmomentet, der vejer tungest.

Knud Maegaard fremlægger i avisens artikel et eksempel med en mindre ejendom, der skifter status fra landbrug til beboelse: Ejendommen på 12 hektar har en boligværdi på to mio. kr., og jorden har en værdi på 160.000 kr. pr hektar, og derved er boligværdien højere end jordværdien. I eksemplet bliver ejendommen derfor kategoriseret som bolig og skal betale 46.000 kr. i grundskyld, mens den for landbrugsejendommen i eksemplet er på ca. 4.600 kr.

Et fortænkt eksempel

»Det kan dog ikke sættes op på en formel som Knud Maegaard gør det. Hvis stuehuset vurderes som 1 kr. mere værd end jord bliver bedriften ikke automatisk omklassificeret fra landbrug til bolig,« siger Morten Holm Østergaard og fortæller, at det vil indgå i en samlet vurdering af ejendommen; er der eksempelvis husdyr på bedriften, er det klart landbrug, og er der reel landbrugsdrift på ejendommen, kan det fortsat vurderes som landbrug, selvom stuehuset udgør en større andel af den samlede værdi.

»Jeg synes, at Knud Maegaards eksempel er lidt fortænkt. Her er jorden vurderet lavt, stuehuset vurderet højt, og i eksemplet indgår ingen driftsbygninger på ejendommen. Det giver et skævt billede. En almindelig deltidslandmand eller landmand med en mindre bedrift skal ikke frygte, at alt pludseligt laves om. Men det er klart, at de ændrede regler kan have betydning, hvis man har et meget dyrt stuehus på en mindre grund, hvor landbrugsdriften ikke præger ejendommen,« siger Morten Østergaard.

»En ting er dog sikkert med det nye forslag: ingen bliver ufrivilligt omklassificeret som følge af den nye vurderingslov. Mener SKAT, at ejendommen bør omklassificeres, vil man kunne vælge enten at fortsætte som landbrug indtil et evt. salg eller vælge at overgå til bolig med mulighed for skattefri ejendomsavance,« siger han.

Læs artiklen med Knud Maegaard her.