Landbrug & Fødevarer tager til genmæle over for Dyrenes Beskyttelses kampagne om ’Burgrise’. Martin Merrild kalder kampagnen for et desperat angreb og bevidst manipulation, fordi Danmark har et højt niveau af dyrevelfærd.
Dyrenes Beskyttelse har lanceret kampagnen: ’Hvis bare grise var høns. Burgrise - nej tak’. Kampagnen opfordrer danskerne til at donere penge og underskrifter til Dyrenes Beskyttelse i kampen mod grisenes dårlige dyrevelfærd.
Ifølge Landbrug & Fødevarer har Dyrenes Beskyttelse nået et nyt lavpunkt.
"Hos Dyrenes Beskyttelse har man skiftet fakta og fornuft ud med fanfarer og fanatisme. Det handler tydeligvis om at fremprovokere mest mulig forargelse hos danskerne, så de fremover får dårlig samvittighed, hvis de så meget som nærmer sig en leverpostej," siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, i en pressemeddelelse.
Dyrenes Beskyttelse ønsker stop for halekupering, mere plads og rodemateriale til grise, dansk lovkrav om bedøvelse inden kastration af hangrise samt fra 2024 forbud mod kastration i hele EU. Dyrenes Beskyttelse har plakater i byerne og udsendt forskelligt materiale og pressemeddelelser om svineproduktion.
Martin Merrild mener, at Dyrenes Beskyttelse bør kæmpe for at indføre danske standarder i andre lande, hvis de ønsker at gøre en forskel for dyrene.
"Danmark har et højt niveau af dyrevelfærd, og de danske svineproducenter passer godt på deres dyr. På en lang række områder har vi danske særregler, som går videre end EU-lovgivningen. Det ved de også godt hos Dyrenes Beskyttelse, så kampagnen er et desperat angreb og bevidst manipulation," mener Martin Merrild.
Den danske svineproduktion beskæftiger mere end 33.000 personer i Danmark og giver ifølge L&F et årligt bidrag til BNP på 18-19 mia. kroner. De danske svineproducenter og slagterier er verdenskendte for at levere præcision, fødevaresikkerhed og kvalitet i samspil med et højt niveau af dyrevelfærd, påpeger L&F. Derfor vælger 133 lande at importere grisekød fra Danmark.
Dyrenes Beskyttelse har problematiseret, at der er mange grise pr. indbygger i Danmark. Derudover skriver de, at i lande som Norge, Sverige, Holland og Schweiz er det forbudt at kastrere uden bedøvelse, ligesom det vil være det i Tyskland fra 2019. I England kastrerer man ikke, ligesom langt hovedparten af grisene ikke er kastreret i Spanien og Portugal, skriver Dyrenes Beskyttelse videre.
Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, siger, at vi ikke får mere dyrevelfærd af at afvikle den danske produktion.
"Danmark er et af de lande i EU, hvor dyrevelfærden er bedst. Sverige og Storbritannien har prøvet at gå endnu længere, men de skærpede krav betyder, at begge lande nu importerer grisekød, da egen produktion ikke længere kan dække hjemmemarkedet. Vi skal ikke ende i samme situation, og grisene får det absolut ikke bedre, hvis vi fremover skal købe mere grisekød fra lande med dårligere dyrevelfærd," siger hun i pressemeddelelsen.
"Det undrer mig, at Dyrenes Beskyttelse vælger en skyttegravskrig frem for et konstruktivt samarbejde. Vi viser gerne Dyrenes Beskyttelse, hvordan virkeligheden ser ud, og hvorfor ’Made in Denmark’ er et anerkendt kvalitetsstempel i hele verden. Ligesom alle andre kan de jo komme til Åbent Landbrug den 17. september," udtaler Karen Hækkerup.
Tirsdag starter Landbrug & Fødevarers nye annoncer for Åbent Landbrug, hvor de bl.a. skriver:
”I stedet for at tale om, at forholdene for de danske grise er blandt de bedste i EU, vil vi gerne invitere alle interesserede på et besøg i virkeligheden”.
Du kan finde annoncen i en lang række aviser, på sociale medier eller vedhæftet denne artikel, og du kan læse mere om Åbent Landbrug på aabentlandbrug.dk.
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, svarer:
"Det, vi sætter fokus på i denne kampagne, er jo kastration og halekupering. Kastration er jo et fælleseuropæisk udfordring, hvor Holland, England, Sverige og flere andre lande har løst det. Problemet med halekupering har de løst i f.eks. Sverige. Vi går ikke ind på den præmis med, at landbruget synes, at vi er de bedste til dyrevelfærd, så derfor behøver vi ikke gøre mere. Det er en skæv præmis, når der stadig er behov for at gøre mere for dyrenes velfærd. Det bliver en sovepude," siger Britta Riis.
Læs det fulde modsvar fra Britta Riis her.
