L&F om ny fond: Danske virksomheder kan hjælpe Afrika

Danske virksomheder kan hjælpe med at skabe økonomisk udvikling og sikre flere og bedre fødevarer i udviklingslandene, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup

For at sikre flere og bedre fødevarer i udviklingslandene, er Regeringen og Investeringsfonden gået sammen med flere pensionsselskaber for at skyde 700 mio. kroner i en ny dansk landbrugsinvesteringsfond.

Hos Landbrug & Fødevarer hilser administrerende direktør Karen Hækkerup fonden velkommen:

"Landbrugs- og fødevaresektoren er vigtig for de fleste afrikanske samfund. Størstedelen af befolkningen bor på landet og er beskæftiget i landbruget, der mange steder drives ved håndkraft. Behovet for udenlandsk teknologi og knowhow er åbenlyst. Ikke kun i selve landbruget, men også i hele forarbejdningsindustrien," siger hun.

Karen Hækkerup tilføjer, at i flere af de afrikanske lande, som står økonomisk stærkt, er der et ønske om at blive selvforsynende med fødevarer. Det gælder lande som eksempelvis Kenya og Nigeria.

Storbonde afviser brud på dyreværnslovenSvin 24. juni · 11:09

"Det er netop investeringer i produktion, som Afrika på sigt har brug for, hvis økonomierne på kontinentet skal bevæge sig væk fra at være råstofbaserede. Fremstillingsvirksomhed og beskæftigelse er opskriften på at udrydde den enorme ungdomsarbejdsløshed, som er en af kontinentets allerstørste hovedpiner, siger hun. Den danske landbrugs- og fødevaresektor har en række helt centrale kernekompetencer, som kan bidrage til udviklingen af de afrikanske samfund," siger hun.

Landbrug & Fødevarer støtter i det daglige medlemsvirksomheder, som ser muligheder for bæredygtig forretning i Afrika. Virksomhederne mødes blandt andet jævnligt i et Afrika-netvæk, og organisationen arrangerer i løbet af 2016 en række markedsaktiviteter i Nigeria, Kenya, Ghana og Sydafrika.

"Vi skal vænne os til, at en række lande i Afrika er ved at udvikle sig til stabile vækstmarkeder med årlige vækstrater på 6-10 procent. Middelklassen vokser hastigt og omfatter allerede i dag omkring en tredjedel af alle afrikanere," siger Karen Hækkerup.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvornår har der sidst været mund- og klovsyge i Danmark?

  • 1932

  • 1956

  • 1982

  • Der har aldrig været mund- og klovsyge i Danmark

Det var rigtigt

Det var forkert