Nogle steder omkring Limfjorden skal mindst halvdelen af landbrugsarealet tages ud af drift, hvis målene i Vandområdeplanerne skal nås. Det viser en ny rapport fra Seges, som en række en række landboforeninger og familielandbrug står bag.
I dele af Limfjordsoplandet bliver det reelt umuligt at drive landbrug fremover, hvis målene i vandområdeplanerne skal opfyldes. Det viser tal i en ny rapport fra Seges, som en sammenslutning af landboforeninger og fami-lielandbrug i Limfjordsoplandet står bag.
Gruppen består af repræsentanter fra Agri Nord, LandboNord, Holstebro-Struer Landboforening, Familielandbruget MIDT, Lemvigegnens Landboforening, Landboforeningen Limfjord, Landboforeningen Midtjylland, Herning-Ikast Landboforening, nf plus, LandboThy og Familie-landbruget Vestjylland.
Københavns Universitet bekræftede for nylig, at 48 procent af jorden omkring Norsminde ved Aarhus vil skulle tages ud af drift. Ved Limfjorden bliver det flere steder endnu værre, lyder det fra gruppen bag rapporten.
Hjarbæk fjord hårdt ramt
Hjarbæk Fjord-oplandet er især meget hårdt ramt. Reduktionskravene her svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning skal reduceres med 23 procent inden 2021 og med hele 68 procent i alt.
Hele Lovns Bredning og Skive Fjord bliver også hårdt ramt med udtagning af mindst ligeså meget jord som ved Norsminde Fjord, er konklusionen i rapporten. Resten af det store Limfjordsopland på 340.000 hektar går ikke ram forbi. Her skal der ligeledes reduceres kraftigt i kvælstofudledningen.
"Det er rigtig, rigtig meget jord, der skal tages ud omkring Limfjorden. Mindst ligeså store procentdele som ved Norsminde Fjord, siger landskonsulent hos Seges, Søren Kolind Hvid.
Det er ham og en række kollegaer, der står bag tallene i den nye rapport om Limfjorden. De samme folk står bag tallene i den tilsvarende rapport om Norsminde Fjord. Tal, som altså er bekræftet af Københavns Universitet.
Urealistiske mål
I rapporten peger Seges således på, at de mål for reduktion af kvælstof, der er opstillet i vandområdeplanerne, er umulige at opnå.
"Med DHI´s model kommer man frem til, at der er behov for en reduktion i den samlede kvælstofudledning på 56 procent. Men selv med en så kraftig reduktion i kvælstofudledningen vil algeforekomsten være langt fra det niveau, som Miljøstyrelsen har angivet som nødvendigt for opnåelse af god økologisk tilstand.
Fjordens tilstand synes ikke at kunne forbedres tilstrække-ligt alene med reduktioner i kvælstofudledningen," siger landskonsulent Søren Kolind Hvid.
Ifølge Seges skal der helt andre ting til. Seges anbefaler, at der ses på alternative løsningsmuligheder, herunder at fjorden bringes tilbage til en ferskvandspræget tilstand.
Man bør blandt andet se på en løsning med en sluse ud mod Nordsøen. Om sommeren vil man med slusen kunne pumpe iltrigt vand i fjorden for at undgå iltsvind, og om vinteren vil man kunne holde vandet ude, så man undgår oversvømmelser.
Løfter i samlet flok
Landboforeninger og familielandbrug omkring Limfjorden er gået sammen om at få udarbejdet rapporten, og de har nu i samlet flok lagt en strategi for, hvordan situationen skal håndteres.
"Vi gør alt, vi kan for at få bremset det her. Det vil få fatale konsekvenser for hele samfundet omkring fjorden. Det betyder fuldt stop for investeringer, udvikling, vækst og arbejdspladser, hvis planerne vedtages i deres nuværende form, siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, der også er formand for den nye Limfjordsgruppe.
Gruppen foreslår, at Regeringen anvender undtagelsesreglen, der kan tages i brug, når et EU-lovforslag viser sig at blive for dyrt samfundsøkonomisk set.
"Det vil være oplagt at gøre brug af undtagelsesreglen i det her tilfælde, siger Carl Christian Pedersen.
