LMO og Centrovice vil vokse: Går sammen om svinebrugsrådgivning

LMO og Centrovice offentligtgør etableringen af et tæt, formaliseret samarbejde om svinerådgivningen mellem de to firmaer.

LMO og Centrovice ønsker at danne et stærk fagligt miljø, hvor de eksisterende kompetencer i LMO og Centrovice udnyttes og udvikles bedst muligt, så svineproducenterne tilbydes den bedste svinebrugsrådgivning i Danmark.

Også muligheden for øget specialisering, som stiller særlig skarpt på vigtige enkeltområder i produktionen, er et argument for et nyt samarbejde, de to rådgivningsselskaber har indgået på svineområdet.

De to firmaer lægger ikke skjul på, at samarbejdet sker for at sikre kundegrundlaget og gerne tiltrække flere nye svinebrugskunder til de to rådgivningsvirksomheder.

"Vi er sikre på, at et samarbejde er med til at fremtidssikre vores svinebrugsrådgivning, så vi kan hjælpe svineproducenterne med den skarpeste rådgivning og optimering ud i alle hjørner af deres produktion og dermed sikre rentabiliteten," siger afdelingschef for svinebrugsafdelingen i Centrovice, Ejler Petersen, i en pressemeddelelse.

Kristian Nielsen, afdelingschef for svinerådgivningen i LMO, siger, at det nye samarbejde har 17
specialister, som dækker alt inden for svinehold.

"Når det handler om at fastholde og tiltrække kunder, så er det afgørende, at vi har det stærkeste hold og de skarpeste rådgivningstilbud."

"Vi får både den nødvendige volumen og bliver en endnu mere attraktiv arbejdsplads, så vi kan fastholde og tiltrække stærke nøglemedarbejdere til gavn for vores kunder," siger Kristian Nielsen.

Han nævner også sammenhængen til de øvrige fagområder, herunder specielt økonomi, planteavl, miljø og byggerådgivning, som en stor styrke for kunderne.

De to virksomheder vil i løbet af de næste måneder få organiseringen af samarbejdet helt på plads, så detaljerne kan meldes ud til kunderne op mod sommerperioden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle