Lomborg: Økologi vil dræbe tusinder

Bjørn Lomborg, leder af Copenhagen Concensus Center, går i et nyt læserbrev i Berlingske igen til angreb mod økologien, som han kalder "mest reklamegas".

Han erkender, at den individuelle mark er god for miljøet, eftersom der bruges mindre energi, udledes færre drivhusgasser, nitrogenoxid og ammoniak og forårsager mindre udvaskning af kvælstof end almindelige marker.

"Men hver enkelt økologisk mark producerer meget, meget mindre. Så for at producere den samme mængde hvede, spinat eller jordbær skal der bruges meget mere land. Det betyder, at den gennemsnitlige økologiske afgrøde resulterer i udledning af cirka lige så mange drivhusgasser som almindelige grøntsager – og omkring ti procent mere nitrogenoxid, ammoniak og syring. Hvad værre er, skal økologiske landbrug, for at producere tilsvarende kvantiteter, bruge et 84 procent større areal – jord, som ikke kan bruges til skove og rigtige natur reservater," skriver Bjørn Lomborg.

Penge til sundhed og god mad

Den manglende produktivitet vil også skade samfundet, siger Børn Lomborg.

"Hvis hele USA skiftede til økologi, ville omkostningerne sandsynligvis være 200.000 milliarder dollars fra lavere produktivitet. Det er penge, vi ikke kan bruge på hospitaler, ældrepleje, skoler eller infrastruktur."

"En sådan økonomisk virkning har også konsekvenser, der gælder liv og død. Forskningen viser, at hver gang et land bliver 15 millioner dollars fattigere, koster det et statistisk liv, fordi folk har færre penge at bruge på sundhedspleje og god mad. Dette betyder, at hvis man går helt over til økologi i USA, vil det dræbe over 13.000 personer om året," skriver Bjørn Lomborg.

Læs hele hans læserbrev hos Berlingske.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle