Lone Andersen: Udenlandske pengefolk underminerer det danske landbrug

Ifølge ph.d. Rasmus Blædel Larsen og formand for Familielandbruget Lone Andersen er der grund til at være bekymret for dansk landbrugs fremtid, hvis den stigende tendens med salg af danske gårde til eksterne investorer fra både ind- og udland får lov at fortsætte. Det skriver de i en kronik på Altinget.dk

Der er bekymring over for tendensen med, at danske landbrug i stigende grad bliver afsat til eksterne investorer, og det skal der gøres noget ved.

Det er essensen af en kronik på Altinget.dk af ph.d. Rasmus Blædel Larsen og formand for Familielandbruget Lone Andersen.

I kronikken fortæller de om udviklingen med, hvordan eksterne investorer i højere grad viser interesse for dansk landbrug, hvordan mink- og svineproduktioner er blevet købt op, og at landbrugsmæglerbranchen spår, at 2017 bliver et gennembrud for eksterne investeringer i dansk landbrug.

"Men det præcise omfang af investor-ejede ejendomme, eller hvor mange hektar dansk landbrugsjord der ejes af udenlandske kapitalinteresser, kendes ikke. Under en forespørgselsdebat i Folketinget, rejst af Enhedslisten om netop dette emne svarede Miljø- og Fødevarerministeren kort, at "Miljø- og Fødevareministeriet kender ikke omfanget af udenlandske investorers opkøb af danske landbrug og ved ikke, hvem der står bag de investeringer, der finder sted." Opkøbene kommer primært til øvrighedens kendskab gennem naboer, landboforeninger, ejendomsmæglere eller undersøgende journalister, der har held til at finde de nye ejere via CVR-registre. Det skønnes, at det alt i alt drejer som en snes opkøb, foretaget siden liberaliseringen af landbrugsloven tilbage i 2010." skriver de i indlægget på Altinget.dk

 

Dansk landbrug er kommet i søgelyset

I 2010 blev kravet, om at ejeren af en landbrugsejendom skulle have bopælspligt og Grønt Bevis, afskaffet, og i 2015 liberaliserede Thorning-regeringen loven yderlige – netop med den hensigt at tiltrække eksterne investorer til et økonomisk trængt erhverv.

Ifølge kronikken blev denne liberalisering af loven modtaget med en blanding af frygt for konsekvenserne, afmagt overfor den fastlåste situation og forsigtig optimisme omkring, at de danske pensionskasser nu kunne placere 'danske penge i danske arbejdspladser'.

"De fleste eksperter vurderede dog dengang, at de samlede produktionsomkostninger og dermed afkastmuligheder i Danmark ikke gav hverken pensionskasser eller udenlandske investorer incitament til at placere deres penge i dansk landbrug. Siden har interessen da også været moderat. Men det har generelt været svært for investorer at finde steder at placere deres penge de senere år – og langsomt er dansk landbrug kommet i søgelyset."

"Selvom eksterne og udenlandske investorer altså ikke opleves som et stort problem i landbrugserhvert endnu, kan det forhold hurtigt ændre sig, idet en fjerdedel af det danske landbrugsareal inden for en kort årrække skal skifte ejer."

Kronikken citerer Klaus Kaiser, cheføkonom i Seges, for tilbage i januar at sige, at over 14.000 bedrifter, svarende til 37,2 pct. af samtlige bedrifter med i alt 623.579 ha, er ejet af landmænd over 60 år, og dermed enten skal afhænde nu eller inden for en kortere årrække.

"Og pengeinstitutterne mener, at det nu er tid. Afdelingsdirektør i Jyske Bank Michael Haahr Andersen udtalte for nylig til Jyllands-Posten, at han er overbevist om, at man i løbet af 2017 ville se en betydelig stigning i antallet af danske gårde, der sælges til eksterne investorer fra både ind- og udland. Flere landbrugsmæglere fortæller det samme og nævner, at potentielle købere melder sig fra både Kina og Nordamerika," skriver de i kronikken på Altinget.

"I det hele taget er den udvikling, der har ført til lovens liberalisering med stadig større produktionsenheder, med til at sætte de mindre brug under pres og dermed også den ret afgørende kontakt mellem erhverv og lokalsamfundene, der sikrer, at fødevarerhvervet stadig opfattes positivt i befolkningen. Man kan frygte, at konkurrencen fra investor-ejede fødevareproduktioner med en helt anden adgang til kapital end den selvstændige landmand vil accellerere strukturudviklingen endnu mere, således at de mindre familie-ejede landbrug bliver opkøbt og helt forsvinder," skriver ph.d. Rasmus Blædel Larsen og Lone Andersen fra Familielandbruget.

 

Det bliver ejendomsspekulation

I kronikken nævnes bl.a., at Anette Klausen i Dansk Familielandbrug tidligere har udtrykt bekymring for hele værdikæden i dansk landbrug, og at hun frygter, at de eksterne investorer underminerer det danske system ved at bruge egne rådgivere og ultimativt kunne sætte de danske andelsselskaber under pres ved at afsætte gennem andre kanaler.

Derudover argumenterer de to kronikforfattere for, at investorernes strategi for investeringerne er grund til at være på vagt, og de citerer en analyse fra IFRO fra sidste år.

"Pensionsfonde og andre eksterne investorer vil vurdere dels det årlige driftsoverskud, dels kapital- og konjunkturgevinster. De årlige driftsoverskud kan meget sjældent alene opfylde eksterne investorers afkastkrav. De eksterne investorer må derfor indkalkulere en betydelig gevinst via kapital- og konjunkturgevinster – dvs. prisstigninger på landbrugsjord og bygninger. På lang sigt er disse gevinster (realprisudvikling) tæt på nul, så gevinsten kan kun komme ved at købe, når priserne er i bund, og sælge, når de er i top. Der bliver således mere eller mindre tale om spekulation. Man kan således se en situation, hvor landbrugsejendomme købes, primært fordi der forventes et spekulations-afkast og sekundært et driftsoverskud" (Otte 2016:71).

De to skribenter ønsker først og fremmest en politisk hensyntagen til udviklingen og giver i kronikken et bud på, at man kunne registrere og offentliggøre handlerne for at give et overblik over situationen.

"Endeligt er det relevant at spørge, hvorvidt Danmarks areal overhovedet skal være et spekulationsobjekt, bør adgangen til frit at erhverve sig dansk landbrugsjord begrænses?
Danmark har noget af verdens bedste landbrugsjord – skal vi ikke værne om det?," skriver Rasmus Blædel Larsen og Lone Andersen i kronikken på Altinget.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle