Måtte ud og give godnatkrammer i høsten

Det falder ikke altid i god jord hos de små, når de skal i seng, mens høsten fortsætter.

Familien må tilpasse sig, når der skal høstes på forskellige tider af døgnet:

"Når far sidder ude på mejetærskeren, må vi ud i marken til ham, for at få vores godnat-krammer," skriver Iben Hansen til sit indsendte billede af til Skyd høsten. 

Her ses hendes to døtre, Ane på ni år og Marie på seks år, ventene på deres far, Flemming Hansen, som er i fuld gang med vårbyghøsten. 

Pigerne er om dagen altid med på mejetærskeren eller i traktoren, der kører fra. Og de går begge meget op i, hvad der foregår på landbruget.

"Den aften billedet blev taget, havde vi spist aftensmad ude i marken. Men da det gik op for Marie, at far skulle fortsætte med at høste, og derfor ikke kunne putte hende, begyndte hun at tude i vilden sky," forklarer Iben Hansen og fortsætter: 

"Hun kravlede op i traktoren og nægtede at komme ned, fordi hun også ville fortsætte med at være med på mejetærskeren. Det hele endte med at Flemming måtte bære hende ned fra traktoren." 

Efterfølgende gik begge piger med hjem sammen med Iben Hansen og fik nattøj på og børstet tænder. Og så måtte de selvfølgelig ud i marken igen, så de kunne få deres godnatkrammer. 

Familien driver fritidslandbruget Hyllerslev Nygård, der ligger i Janderup, ud for Varde. 

Her har de 16 hektar, heraf ni hektar med korn (rug og byg), som de høster med deres Dronningborg 3000 mejetærsker på 10 fod. 

"Vi har været heldige med høsten. Meget af rugen lå ned, og det gik derfor bedst med at hente skarene, hvilket selvfølgelig tog lidt længere tid," forklarer Iben Hansen. 

Byggen blev høstet, mens de havde et par dage med fint vejr. 

Med det indsendte billede deltager familien i Skyd høsten bedst. Her kan de både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle