Mælkeproducent: Elever bliver ikke rustet godt nok inden praktik

På Vorgård ved Gislinge på Nordvestsjælland græsser fra 1. juli 220 af mælkeproducent Yke og Rein Kloppenburg-Oosterwouds malkekøer og er ved at omlægge til økologi.

I 12 år har hun og hendes mand glædeligt taget imod landbrugselever i praktik. De fleste er fra Sjælland, men siden den første elev i 2005 har hun mærket, at flere af eleverne ikke kender meget til landbruget inden praktik. Blandede forventninger hos elev og landmand kan gå ud over praktikken, fortæller hun.

»Der er længere mellem dem, som har baggrund i landbrug. Det gør opstarten lidt hårdere, når forventningen ikke passer med virkeligheden i landbruget. Vi havde engang en dygtig pige, men det var svært og hårdt for hende, fordi hendes krop ikke kunne holde til det, og fordi hun ikke vidste, hvad hun gik ind til,« siger Yke Kloppenburg-Oosterwoud.

Hører aldrig fra skolerne

Hun pointerer, at »det er vigtigt at uddanne fremtidens landmænd og have dygtige ansatte på bedrifterne,« selvom elever med ingen erfaring i landbrug kan være svære at lære op.

Hendes erfaring er, at det ikke kun er elev og landmand, der skal blive bedre til at snakke sammen om forventninger.

»Vi har aldrig hørt noget fra en skole eller fået en tilbagemelding på, hvordan praktikken er forløbet, udover et spørgeskema sendt ud på mail en gang imellem. Jeg føler, at når skolen har gjort deres opgave, så bliver eleven bare sendt ud,« mener hun.

Hun efterspørger, at skolerne bliver dygtigere til at samarbejde og ruster eleverne bedre, inden de bliver kastet ud i praktik.

»Når eleverne kommer i praktik, er alting nyt, så jeg savner, at de har en basislæring fra en gård med i rygsækken. Nogle landbrugsskoler har stadig landbrug forbundet til skolen, men for dem, som har valgt det fra, vil det gøre eleverne meget mere forberedte og hjælpe på forventningerne,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes, vi skal have et fælles udgangspunkt, nemlig at alle tre parter får afklaret forventningerne, og at skolen skal blive bedre til at vide, hvordan praktikken forløber på gården. Mere fokus på eleverne i praktikken og ikke kun, når de er i skole,« siger hun.

Acceptér fremtiden

Formand for Danske Landbrugsskoler og direktør på Agroskolen i Hammerum, Marianne Oksbjerre, er enig i, at snak om forventninger hos alle parter er vigtigt, men fortæller, at mange skoler allerede gør en dyd ud af det.

Derudover medgiver hun, at mange elever i dag oftere kommer fra byerne, men at skolerne har tilknytning til gårde, som eleverne kommer ud og prøver.

Landmænd må acceptere, at de fleste elever i dag skal lære tingene fra bunden af, mener hun.

»Jeg oplever, at landmanden har været lidt ”forkælet”, når de fik elever ud, som kendte til landbruget. Alle skoler har i dag flere elever inde fra byen end fra landet. Det vil sige, at de elever, som landmanden får ud, er på andre niveauer. Ændring af elevtyper har vi en kæmpe opgave i at komme i dialog om og finde en fælles forståelse for,« siger hun.