Malk nykælvere først og få bedre råmælk

Antistofindholdet i mælk falder, jo længere tid der går fra kælvning og til malkning. Derfor skal nykælvere optimalt set malkes først.

Af Mette Marie Løkke, Postdoc, Rikke Engelbrecht², Ph.d. og Lars Wiking, Lektor, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, AU-Foulum ²Vestjysk Landboforening.

Råmælk af god kvalitet er af gørende for en nyfødt kalvs vækst og sundhed, men anti stofindholdet i mælken fal- der, jo længere tid man venter med at malke fra kælvningstidspunktet.

Det viser en undersøgelse, der er lavet som en del af et nyligt afsluttet projekt udført af Seges, Vestjysk Landboforening og Aarhus Universitet.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i 126 mælkeprø ver fra 21 gårde. Råmælkens indhold af antistoffer svingede meget fra prøve til prøve, og samlet set havde cirka en tredjedel af prøverne for lavt antistofindhold. Det er der- for vigtigt at måle kvaliteten for at sikre sig, at den nyfødte kalv får det, den skal bruge, eksempelvis med en brix- måler.

Undersøgelsen viste også, at tidspunktet for malk ningen er afgørende for kvaliteten. Når råmælken blev malket senest fem timer efter kælvning, var sandsynligheden størst for, at råmælken indeholdt f lere antistoffer.

Som det fremgår af figur 1 (se billedfeltet øverst), indeholdt 82 procent af prøverne, der var malket senest fem timer efter kælvning, mere end det anbefalede niveau.

For de prøver, hvor der var gået fem timer eller mere, var det kun 51 procent, der levede op til anbefalingerne om 50 gram/liter. Så jo hurtigere nykælveren bliver malket, jo bedre er råmælken. 

I den praktiske verden

Det er ikke praktisk muligt at sikre udmalkning af den første  råmælk  fra  samtlige nykælvere inden fem timer, men malkes nykælverne som de første, når malkeanlægget startes op, er man godt på vej.

Figur 2 (se billedfeltet øverst) anskueliggør, hvad resultatet vil være ved malkning to gange i døgnet fra kl. 4 til 7 om morgenen og igen fra kl. 15 til 18 om eftermiddagen.

Ved at malke nykælvere først er det i realiteten kun køer, der har kælvet i tidsrummet 18-23 og 7-10, der overskrider de fem timer. Samtidig sikres det, at nykælvere kommer ind i en ren malkemaskine, hvilket har betydning for bakterievæksten i råmælken. Køer, der kælver under malknings- perioden, kan malkes sidst hvis muligt.

Specielt om aftenen er der mange timer, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at nå at malke inden for de fem timer efter kælvning. Her kan man med fordel gå en aftenrunde og malke nykælvere med en mobil spandmalker.

Kassér ikke rå- mælk fra kvier

Generelt giver også kvier råmælk af god kvalitet. Der er derfor som hovedregel ikke grund til at smide råmælken ud.

Undersøgelsen viste dog, at jo flere gange køerne havde kælvet, jo mere antistof indeholdt mælken, men med en gennemsnitlig holdbarhed af danske malkekøer på 2,3 lak tationer, er det nødvendigt at teste alle nykælveres råmælk og bruge det, der har brixværdi over 22.

Undersøgelsen fandt desuden, at der ikke var forskel på råmælken fra konventionel og økologisk driftsform ligesom, at race heller ikke havde betydning for antistofindholdet. Samtidig var der heller ikke forskelle på går- dene i den forstand, at ingen gårde skilte sig særligt ud ved at have køer, der altid producerede råmælk med et højere eller lavere indhold af antistoffer. 

Generelt kan man derfor sige, at landmanden bør måle kvaliteten i hver eneste portion råmælk og sikre sig, at den er god nok til at give den nyfødte kalv.

Projektet skylder en stor tak til de landmænd, der har leveret prøver til undersøgelserne. Projektet var finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Kvægafgiftsfonden.

Artiklen blev bragt første gang i magasinet Kvæg i maj 2016.

Faktaboks

Anbefalinger:

  • Nykælvere ind først ved malkning.
  • Brug mobil spandmalker når det er nødvendigt.
  • Brug råmælk med brix over 22.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.