Mange stalde på spring hos Gråkjær

Gråkjær er et af mange byggefirmaer, der mærker en øget interesse for at bygge nye slagtesvinestalde.

Interessen er først og fremmest skærpet som følge af Moderniseringsstøtteordningen, der giver et fast tilskud til stiplader i slagtesvinestalde.

Ordningen er indrettet med faste tilskud, og det bevirker, at tilskuddets andel er større, jo lavere byggepris, som svineproducenten kan få byggeriet til.

20 kunder

Det Holstebro-baserede firma melder nu om et omfang på 20 slagtesvinestalde, som Gråkjær har søgt støtte for.

»Gråkjær Miljøcenter har i august søgt støtte til etablering af slagtesvinestalde i EU-puljen moderniseringsordning for slagtesvinestalde 2016, som administreres af Natur- og Erhvervsstyrelsen. Der er søgt støtte til 20 Gråkjær-kunder for tæt på 60 mio. kr.,« lyder det fra Gråkjær i en pressemeddelelse.

Gråkjærs miljøcenter håber, at flest mulige af deres kunder får tilsagn om tilskud.

Afgørelse om tilskud forventes at komme fra Natur- og Erhvervsstyrelsen inden udgangen af 2016.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle