Mangel på dyr: 61 minkfarme bliver ikke saneret

Der mangler raske dyr til at alle minkfarme kan sanere besætningen i år.

Selvom målet for Dansk Pelsdyravlerforening er at udrydde plasmacytose i Danmark, bliver 20 procent af de smittede farme ikke saneret i år.

Det skyldes, at der ikke er nok raske tæver og hanner til at erstatte de syge dyr.

”En række farme med plasmacytose, hvor dyrene endnu ikke var pelset, og hvor der kun var få reagenter, har desværre måttet henvises til at fortsætte uden sanering,” sagde Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling i dag, fredag, i Herning.

”For disse uheldige farme er der tale om en beklagelig situation, hvor fællesskabet måske alene kunne hjælpe med handlingsplaner for bedst mulig intern og ekstern smittebegrænsning i den kommende sæson frem mod pelsning i november 2016.”

Af de 61 farme, der må fortsætte uden sanering, ligger de 20 i Midtjylland, 21 i Sydjylland og på Fyn, 2 på Sjælland og 18 i Nordjylland. Disse farme har i alt 216.000 tæver.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle