Mark: USA-jobrapport giver solidt rygstød til rentestigning
Jobrapporten i USA fortsatte den flotte tendens fra januar – dollaren ligger dog svagere.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

Der blev i februar skabt 235.000 nye job i USA, hvilket var væsentlig mere end de 190.000 markedet forventede. Ydermere var der flotte lønstigninger på 2,8 procent.

Hæver Fed (USAs centralbank, red.) ikke renten på onsdag, vil det være en stor overraskelse. Dollaren ligger dog lavere.

Samtidig med at der blev skabt markant flere job end ventet i februar, steg lønningerne 2,8 procenten i forhold februar 2016.

Svin: Renten i USA forventes at stige 7. marts · 10:34

Dermed peger næsten samtlige væsentlige økonomiske nøgletal på en rentestigning.

Centralbankchef Janet Yellen skal derfor finde en ualmindelig god undskyldning, hvis renten ikke skal stige. Forventninger om en amerikansk rentestigning vil normalt betyde en højere dollar.

Rygter om at ECB har kigget på mulighederne for at, hæve renten før opkøbsprogrammet er slut, får dog dollaren til at falde/euroen til at stige. Sker det, at ECB finder en måde at hæve renten inden programmet er slut, vil der givetvis være meget kort tid til næste lavkonjunktur kommer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.