Økologisk quinoa gik fra at være forsøg til spændende salgsafgrøde

Egentlig er quinoa en plante, der dyrkes i Andesbjergene i Bolivia og Peru.

Men den kan også vokse under andre forhold, og i fem år har en række danske landmænd deltaget i et forsøg med at dyrke økologisk quinoa.

»De første tre år gik det ikke så godt. Vi havde et meget lavt udbytte. Men de sidste to år af forsøget gik det meget bedre, og sidste år dyrkede vi quinoa på to hektar for egen regning og risiko,« fortæller Torsten Wetche, økologisk landmand fra Farsø.

Han var én af de landmænd, der deltog i forsøget.

De første tre år blev afgrøden brugt til analyser. Men eftersom udbyttet også var meget lavt, var det ikke noget problem for Torsten Wetche.

Quinoa er af slægten gåsefod - og det er netop en del af udfordringen ved at dyrke den.

»Den ligner næsten til forveksling Hvidmelet Gåsefod - eller mælde - og især i starten er det meget vanskeligt at se forskel. Det gør det selvfølgelig vanskeligt at dyrke den,« erkender Torsten Wetche.

NYE SORTER

De oprindelige sydamerikanske sorter dyrkes med anvendelse af meget arabejdskraft på den sydamerikanske højslette. Men nye sorter tilpasset europæiske forhold giver muligheder, som man ikke tidligere har troet man kunne få.

»Sven-Erik jacobsen har udviklet nye sorter, som vi blandt andet kan bruge i Danmark,« fortæller Torsten Wetche.

Siden 1990’erne har Sven-Erik Jacobsen samarbejdet med landmænd og andre forskere om at tilpasse quinoaen til det danske klima. Der har dels været tale om et større avlsarbejde, dels om at ”knække koden” for, hvordan de skrøbelige quinoa-planter skal dyrkes, når man tager dem væk fra Andesbjergenes særlige klima. Torsten Wetche er en af de landmænd, der har bistået Sven-Erik Jacobsen med de praktiske forsøg. Han fik forrige år den mest succesfulde høst blandt de landmænd, der medvirkede i forsøget.

RADRENSER GJORDE EN FORSKEL

»Quinoa er utroligt langsomt voksende i starten. Den kommer op efter fire dage, og så står den nærmest stille i en måned, hvor den kun sender rødder ned. Og hvis ikke man kan holde den ren i den periode, så forsvinder den bare i ukrudt. Men sidste år brugte vi en radrenser til at rense omkring quionaen, mens den er mikrolille - ind til to-tre centimeter op til rækkerne,« fortæller Torsten Wetche, der de første år prøvede at strigle afgrøden.

»Det gik slet ikke,« konstaterer han med et smil.

»Men i begyndelsen havde jeg slet ikke udstyr til rækkedyrkning.«

DET SMAGER GODT

Torsten Wetche og hans familie har spist af afgrøden - og synes om den.

»Der er ingen i vores familie, der er glutenallergikere. Og det er ellers dem, som afgrøden er mest interessant for. Men det smager godt,« understreger den økologiske landmand fra Himmerland.

MAN MÅ IKKE KOMME BAGEFTER

At radrense er ikke det eneste vigtige ved at at dyrke Quinoa, understreger Torsten Wetche.

Man må heller ikke komme for sent med radrensningen.

»Så går det helt galt.«