Sponsoreret af BASF
”Jeg giver ikke Septoria en chance”
Ulrich Hansen er ny driftsleder på Lundebjerggaard med tilhørende ejendomme ved Dianalund. Han har besluttet sig for, at Viverda skal være bærende svampemiddel til beskyttelsen af fanebladet og akset på 297 hektar med vinterhvede.

”Jeg giver ikke Septoria en chance”, siger Ulrich Hansen der er en erfaren driftsleder inden for store markbrug. Han har i en del år været på Kongsdal Gods, og rykkede pr. 1. oktober 2016 til Lundebjerggaard ved Dianalund.
”Her har vi lige nu i alt 810 hektar mark fordelt på syv ejendomme,” fortæller han, ”og min umiddelbare opgave er, at få bedst mulig økonomi ud af driften til ejerne, Grethe og Jens Jørgen Bay Simonsen."

Det indebærer, at udbytterne skal være høje på basis af fornuftige omkostninger. ”Vi bruger derfor de metoder og midler, der er bedst til formålet,” forklarer han. Blandt andet er han både til at pløje og køre pløjefrit efter forholdene. ”Måske bliver det anderledes i fremtiden, når jeg kender jorden bedre.”
Ulrich Hansen er også klar over, at resistens kan udgøre en trussel mod den gode økonomi. Det gælder ikke mindst bekæmpelsen af septoria i vinterhveden, som bare skal være effektiv.

Stigende problemer med triazolerne
De senere år har tydeligt vist i både praksis og forsøg, at triazolernes effekt mod septoria i vinterhvede har været stærkt aftagende.
”Vi dyrker KWS Dacanto til brød og Benchmark til foder. Begge sorter har et højt udbyttepotentiale og en god kvalitet,” forklarer Ulrich Hansen.
Han vil være sikker på at høste så meget som muligt og er derfor yderst opmærksom på, at svampemidlerne skal virke effektivt mod alle forekommende angreb af svampesygdomme.
”Jeg følger hveden nøje og bruger spraymaling til at følge dens vækst,” fortæller han.
I 2016 var han meget overrasket over, hvor hurtigt nye blade kom frem. Det skete på kun tre-fire dage.
Blade, der ikke er fremme ved sprøjtningen, er stort set ubeskyttede.


Jesper Kystgaard (tv) fra BASF A/S og Ulrich Hansen var i marken i marts for at se på vinterhveden og snakke svampebeskyttelse.

Regner med fire sprøjtninger
Ulrich Hansen hører til dem, der vil være sikre på, at bekæmpelsen af svampesygdomme er helt optimal og dermed effektiv.
”Hvis det er nødvendigt med fem sprøjtninger fordelt over hele vækstsæsonen lige fra en tidlig T0 til en sen T4, gør jeg gerne det,” siger han. Men her i 2017 håber han på at kunne nøjes med fire sprøjtninger.

 

Med den strategi mener jeg, at vi er sikre på at kunne høste gode udbytter, hvis vejret ellers er fornuftigt.

 

Den første indsats i T0 mod meldug har næsten ikke været nødvendig i år og er derfor mange steder sparet væk. I den næste sprøjtning, T1, bruger han en kombination af triazoler. ”Til T2 og T3 sprøjtningerne bruger jeg Viverda begge gange,” fortæller han. I alt regner han med at bruge 0,85 liter Viverda pr. hektar i alt fordelt over de to sprøjtninger. 

Til den afsluttende T4 sprøjtning har han endnu ikke valgt middel. For at få en god dækning bruger han mindst 150 liter vand pr. hektar og gerne lidt mere, hvor det passer med sprøjtens tankkapacitet og markstørrelserne. ”Med den strategi mener jeg, at vi er sikre på at kunne høste gode udbytter, hvis vejret ellers er fornuftigt,” konkluderer Ulrich Hansen.

Faktaboks

Tre grundregler mod resistens

Det bedste svampemiddel havde i 2016 en effekt på kun lige over 50 % mod septoria, mens det ringeste havde en effekt på kun godt 20 %.

På den baggrund er det værd at iagttage tre grundregler til at forhindre opbygning af yderligere resistens for at bevare en størst mulig effekt mod septoria på fanebladet i vinterhvede:

  1. Anvend maksimalt Viverda og Bell (SDHI) to gange pr. vækstsæson - selv om det er de mest effektive midler mod septoria.
  2. Tilstræb maksimalt tre sprøjtninger med triazoler pr. vækstsæson og højest to med det samme triazol.
  3. Anvend altid effektive doser og en sprøjteteknik, som sikrer en god dækning af bladmassen med sprøjtevæske. 

 

Emneord BASF, septoria

Sponsoreret af BASF

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.