500 kr. pr. ha: Robot på blot 120 kg sår og rengør

Jens Warming, der er maskinuddannet, har fremstillet en prototyope af en markrobot, der kun vejer 120 kg. De tilhørende markredskaber har en arbejdsbredde på tre meter. Han håber, at robotten er klar til salg til landmændene inden for det næste par år.

En markrobot med tre meter arbejdsbredde, der kan så afgrøden og holde marken ren. Egenvægten er kun ca. 120 kg,  og den er drevet af solceller.

Sådan lyder nogle af de interessante egenskaber for den markrobot, Jens Warming fra Vejen er i færd med at udvikle. Han er uddannet maskinmester, og har nu i fire år arbejdet på at udvikle en prototype af robotten med tilhørende specialudviklede markredskaber.

Senest har han fået 80.000 kr. i støtte fra Syd Energi til at få en CE-godkendelse på plads. 


Testet i fire sæsoner

Jens Warming håber, at hans opfindelse kan sælges til landmændene inden for et par år. Den er testet gennem de seneste fire sæsoner med såning og rensning af roemarker på storebrorens landbrug tæt ved Vejen, hvor robotopfinderen til daglig er medhjælper. Arbejdet med at udvikle robotten foregår om aftenen.

”Hovedopgaven for robotten bliver at bekæmpe ukrudtet i kimstadiet. Det kan være i landbrugsafgrøder som roer og raps, og også i fx  i vådområder, mellem juletræer og i hegn. Men den skal også kunne klare såningen af fx roer og raps,"  siger Jens Warming.

”Kvaliteten af arbejdet er blevet ganske godt i de seneste tests, så jeg håber, at den kan være klar til at blive markedsført inden for et par år," siger han, der planlægger selv at stå for en eventuel produktion.

22-årig køber kvie til 53.000 kroner - starter egen avlsbesætningKvæg 7. december · 15:05

Endnu mangler nogle hængepartier som en endelig afpudsning af blandt andet software og såudstyr.
 

Trækkraft under 1 hk

Robotten er gps-styret, og skal efter planen udstyres med en prisbillig RTK-styring.

Den er batteridrevet med en maksimal på 500 watt svarende til under 1 hk. Ifølge Jens Warming rækker det til opgaverne i marken, fordi fremkørselshastigheden kun er ca. 800 – 1.000 meter i timen og der køres med specialudviklede redskaber med lav vægt. En fordel ved den langsomme kørsel er desuden, at der er et meget lille slid på sliddelene, fremhæver han. Og så udøver den selvsagt et meget beskedent marktryk på grund af den lave egenvægt.

Jens Warming ønsker ikke at lægge sig fast på en pris for robotten, men har dog alligevel et bud på en hektarpris. Ifølge hans beregninger kan robotten renholde 30-40 hektar på en uge. Det betyder, at opgaven med at så og renholde marken kan udføres for ca. 500-700 kroner pr. hektar, hvilket er betydeligt billigere end prisen ved brug af den gængse kombination af traktor og redskaber.

Kører to dage på batteri

Jens Warming oplyser, at robotten efter planen skal udstyres med sensorer, så den stopper for forhindringer på marken. Ligeledes er der overvågning på gps-styringen, så køretøjet stopper, hvis den ikke virker. Det samme gælder med batteriet.

”Robotten kan køre to dage på et fuldt opladet batteri, og hvis der bare er lidt sol, kan solcellerne sagtens lade batterierne op løbende,” lyder erfaringen.
 
 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

I julesangen "Sikken voldsom trængsel og alarm" får lænkehunden ekstra?

  • Risengrød

  • And

  • Gås

  • Sul

Det var rigtigt

Det var forkert