70 hektar landbrugsjord opkøbt til drikkevandsbeskyttelse

På Fyn er Vandcenter Syd kommet i mål med at købe 70 hektar

Den første april købte VandCenter Syd A/S 70 hektar landbrugsjord ved Borreby Møllebæk mellem Brændekilde og Brylle. Det er sket frivilligt og via jordfordeling - og uden erstatningsjord.

Det skriver LandbrugFyn.

"Målet er et beskyttelsesområde på 100-150 hektar med skov med forbud mod brug af pesticider og gødning," siger projektchef Troels Kærgaard Bjerre, VandCenter Syd A/S, til avisen.

Hedeselskabet skal plante området til næste år og i 2018.

Tidligere har VandCenter Syd etableret et skovområde på 350 hektar ved Elmelund for at beskytte drikkevandet.

LandbrugsAvisen har også omtalt en sag, hvor landmand Steen Jensen var i konflikt med Vandcenter Syd omkring forbud mod sprøjtning. Det endte dog med, at en uvildig part vurderede, at han skulle have 110.000 kr. pr. hektar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.