Afgrøderapport: Majsareal overraskende stort - hvedepris falder

Majs- og hvedepriser falder efter offentliggørelsen af den amerikanske kvartalsrapport.

I går aftes offentliggjorde USAs landbrugsministerium USDA deres kvartalsrapport.

Rapporten gennemgår de nyeste nyeste areal-estimater i USA, og specielt majs overraskede med et stort areal, hvilket fik majsprisen til at falde, rapporterer Nykredit.  

Boost til majs

USDA booster deres estimater til 94,15 mio. acres mod forventningerne i markedet på 92,78 mio. acres. Det er samtidig syv procent over sidste år. På Chicago-børsen styrtdykker majs på nyheden og trækker europæisk majs og hvede med sig i faldet.

Lagertallene kommer også ind på et overraskende højt niveau på 4.722 mio. bushels, mod forventet 4.520 mio. bushels, hvilket er seks procent over sidste års niveau.

Sojaarealer falder lidt

Estimatet for sojaarealer er med 83,69 mio. acres lidt mindre end forventet af analytikerne. 

Sojalagrene estimeres til 870 millioner bushels mod forventet 831 mio. bushels. Det er 39 procent over niveauet samme tid sidste år, men ikke nok til at presse sojamarkedet, som stiger ca. 10 US-dollar pr. hort ton på nyheden.
 

Hvedearealer op

Estimaterne hæves til 50,82 mio. acres, mod forventet 49,74 mio. acres.

Nyheden sender sammen med de store majsarealer Matif-hvede ned med ca. 1,5 euro.

Hvedelagrene estimeres til 981 mio. bushels mod forventet 983 mio. bushels, hvilket er 30 procent over sidste års niveau på samme tid.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.