Argentina kan blive overraskende storimportør af sojabønner

Argentina kan få et så stort eksportsalg af sojabønner til Kina, at man må importere til eget forbrug.

Noget utraditionelt har verdens tredje største sojabønneproducent, Argentina, ifølge det amerikanske landbrugsministerium USDA kurs mod at blive verdens fjerde største sojabønneimportør, rapporterer Jyske Markets.

Forklaringen er som følger.

Kina havde i foråret en dårligt høst, og kombineret med handelskrigen mellem Kina og USA, har det ført til at Kina for øjeblikket støvsuger det sydamerikanske marked for sojabønner.

Og tilsyneladende pågår der forhandlinger mellem Kina og Argentina om eksport af sojaskrå fra det sydamerikanske land til Kina, og dette kan yderligere understøtte det argentinske forbrug og import.

På grund af Argentinas økonomiske problemer, bliver eksportafgifter på landets sojabønner ikke sænket som ventet, og samtidig bevirker de højere præmier på sojabønner, at de står lidt svagere i konkurrencen på skrå og olie.

Men nu venter en ny høst rundt om hjørnet, og det kan sætte præmierne på sojabønner under pres. Omvendt kan en åbning for eksport af sojaskrå til Kina, holde hånden under dette marked, og i stigende grad få importører, bortset Kina, til at kigge mod amerikanske varer igen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.