»Jeg synes det er en rigtig dårlig ide, at ministeren dropper forbud mod sprøjtning og gødskning på de særlige § 3-arealer tilbage.«
Sådan lyder ordene fra Ida Auken, tidligere miljøminister og nu miljøordfører for de radikale.
Ifølge Ida Auken var forslaget et målrettet miljøtiltag, som ville sikre noget billig natur. Målrettet regulering er en forudsætning for, at landbruget skulle kunne få mere gødning andre steder, hvis man skeler til rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen.
»Natur- og Landbrugskommissionen var en slags forlig mellem landbruget og grønne interesser, og det var en stor samlet aftale, hvor man ikke bare kan pille et tiltag ud,« siger hun.
Samtidig peger hun på, at forslaget om at droppe gødning og sprøjtemidler i §3-områder ville være en billig måde at få mere natur på.
V er glad
Til gengæld er Anni Matthiesen (V) glad for, at landmændene kan blive ved at drive deres jorder, på den måde de har gjort i mange år. Hun var ordfører på sagen for Venstre, da de var i opposition, og den daværende røde regering vedtog det forslag, der nu bliver ophævet. Hun mener ikke, at landmænd kan være tjent med, at staten får billig natur på deres bekostning.
»Det var et forslag, der fik alvorlige konsekvenser for mange landmænd, uden nogen form for kompensation,« siger hun.
Gror til i krat
Ifølge Anni Matthiesen ville mange landmænd, der har §3-enge, ikke kunne drive disse fremadrettet uden især gødning, men også sprøjtemidler.
Hun mener aldrig, det har været meningen, at målrettede virkemidler skulle tvinge for eksempel kvægfolk til at sælge halvdelen af deres dyr eller købe grovfoder andre steder, fordi de ikke længere kan dyrke deres jord.
»Det kan godt være, at der er nogle naturelskere, der synes, det er måden at udlægge mere natur på, men jeg synes, det krænker privat ejendomsret,« siger hun.
Anni Matthiesen mener, at hvis man havde gennemført forslaget om ikke at gøde de pågældende marker fra 2017, som det var planen, så ville landmænd ændre brugen af disse marker. Det kunne meget vel resultere i, at de gror til i siv og ellekrat og påvirker naturen negativt på den måde.
»Det korte af det lange er, at hvis man ville skabe natur på den måde, så måtte man betale ved kasse 1 og ikke bare udsulte landmændene,« siger hun.
Kommentarer