Avis: Dansk agro-gigant til salg

Britisk fond vil sælge Cimbria for kæmpe beløb.

Kornkoncernen Cimbria – der er en af de førende producenter inden for udstyr til korn og frø, er nu på vej til at blive solgt for fjerde gang på ti år. De britiske ejere, Silverfleet har hyret den amerikanske investeringsbank Robert W. Baird & Co, til at lede efter nye ejere til den nordjyske virksomhed, der har hjemme i Thisted, skriver Børsen i dagens avis.

Avisen skriver, at prisen på Cimbria kan ende på mellem 1,5 og 2 mia. kr. Et salg af virksomheden vil derfor bringe den britiske fond et kæmpe beløb ind på kontoen. Både Silverfleet og den administrerende direktør i Cimbria, Søren Overgaard, vil ikke kommentere det mulige salg. 

"Det kan vi desværre ikke kommentere på," siger kapitalfonden til Børsen. 

Cimbria har for 2014/15 kunne notere en stor fremgang i både deres indtjening og omsætning, blandt andet på grund af en ordre på et silo-anlæg i Egypten til 750 mio. kr. Omsætningen steg hele 13 procent i årsregnskabet. Virksomheden har 848 ansatte på kontorer i hele verden. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.