Biolog efter aktindsigt: Pesticidforbud er hetz

Forbud mod pesticider er en hetz, mener tidligere medarbejder i Miljøstyrelsen, der har fået aktindsigt i analyser af grundvandet. Aarhusrådmand kalder det sund fornuft.

Debatten om, hvor vidt pesticider er en trussel mod grundvandet kører på sit højeste, mens EU-landene drøfter om EU skal godkende Round up efter en revurdering. Samtidig vil Aarhus Kommune flere steder forbyde landmænd og husejere at sprøjte. En af debattørerne, der har arbejdet med pesticider i en menneskealder i Miljøstyrelsen, biolog Claus Hansen, kalder det en politisk hetz mod pesticider og glyphosat i særdeleshed.

»Det er en hetz, der fuldstændig mangler saglige begrundelser og som udelukkende baserer sig på en politisk ideologi underbygget med myter og løgn,« skriver han på sin blog.

Svært at forstå hvor lidt

Ifølge Claus Hansen er problemet bl.a. at folk ikke forstår, hvor uendeligt små mængder, det er, man finder af pesticider i grundvandet.

»Grænseværdien for pesticider er 0,1 mikrogram, der er ingen almindelige mennesker, der forstår, hvor lidt det er,« siger han.

Han peger på, at analysemetoderne i dag er blevet så fine, at man vil finde mange af de kemikalier, der bruges, i omgivelserne, hvis man begynder at analysere. Ikke bare sprøjtemidler, men også medicin, tilsætningsstoffer, træbeskyttelse osv.

»Det, folk ikke kan forstå, er, at der ikke er noget, der hedder rent grundvand. Alle kemikalier, vi går og bruger vil kunne findes den dag vi begynder at analysere, efterhånden som analysemetoderne forfines. Derfor sætter man grænseværdier,« siger Claus Hansen.

Efter at Aarhus Kommune har varslet forbud mod brug af sprøjtemidler i private haver og vil forbyde landmænd i nogle områder at sprøjte markerne, har han søgt og fået aktindsigt i, hvad analyserne af grundvandet siger i Bederområdet, som er et af d berørte områder.

Få overskridelser

Claus Hansen har sorteret de 6.870 grundvandsanalyser, der er lavet i området, efter om der er pesticidrester og undrer sig over kravet om et forbud. Der er nemlig kun overskridelse af grænseværdien i 0,03 procent af analyserne med midler, der bruges af landbruget i dag.

»Med de standarder, man normalt har, er der sagt på almindeligt dansk ikke noget,« siger han.

Ser man på alle overskridelser er der tale om 0,4 procent af analyserne. Stort set alle overskridelser af grænseværdien er BAM, (21 ud af 25 overskridelser ialt) som er et restprodukt af et middel, der ikke bruges længere og som ikke har været brugt i landbruget.

»Det kan meget vel være vandværkerne, der har brugt det for at holde perlegruset omkring boringerne rent,« siger han.

Gamle midler

Claus Hansen har også set på analyser, hvor der er pesticidindhold under grænseværdien. Det er der i 5,3 procent af analyserne, og også her dominerer midler, der ikke længere er godkendt og må bruges. Således er 140 ud af 339 prøver med fund BAM. I pressen handler debatten ofte om Round up, der indeholder aktivstoffet glyphosat. Dette stof er ikke fundet i de analyser, Claus Hansen har fået aktindsigt i. Dog er der AMPA, et nedbrydningsprodukt af glyphosat, i tre analyser, men under grænseværdien.

Kun to ud af de 6.870 analyser har overskridelse af midler, der er godkendt i dag, nemlig bentazon.

»På det grundlag er det ikke til at forstå, at de vil forbyde brugen af pesticider,« siger han.

Det ene tilfælde ser dog mærkeligt ud, og her bør man dog undersøge, hvorvidt der er forhold, der kunne lede til kontaminering, påpeger han.

Sårbare områder

Ifølge rådmand i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S,) vil man forbyde pesticider i visse områder, fordi der er tale om jorde, der er ikke beskytter grundvandet tilstrækkeligt. Disse såkaldte sårbare områder er ifølge Aarhus Kommune mere udsatte end jordene er ligger til grund for godkendelsesordningen for pesticider. Derfor er der særlige regler om indsatsplaner for sårbare områder.

Det mener Claus Hansen dog ikke, der er dokumentation for. Han har sammenlignet analyserne fra Bederområdet med gennemsnitsresultaterne i Den nationale Grundvandsovervågning (GRUMO).

»Alt i alt ligger indholdet af pesticider i grundvandet i Beder på samme niveau eller langt lavere end landsgennemsnittet. Jeg savner dokumentation for, at Beder skulle være særligt sårbar,« siger han.

Et andet spørgsmål er, hvorfor kommunen vil have totalforbud, når de ikke finder alle midler, og langt de fleste af analyserne er under grænseværdi?

»Vi synes, det er grundlag nok, at vi finder noget,« siger Kristian Würtz.

Ifølge rådmanden betyder det, at man kan finde pesticider i nogle af analyserne – selv under grænseværdien, at pesticiderne bevæger sig nedad i jorden og at der kan være mere på vej. Derfor handler det om at stoppe nu.

Ifølge en rapport til byrådet er eller har hver tredje boring i Aarhus Kommune været påvirket af pesticidforurening. I hver sjette boring har grænseværdien for pesticider i drikkevand været overskredet. Siden 2010 er der fundet pesticider i 87 boringer i Bederområdet. I 2015 var det 30 boringer.

Ifølge Claus Hansen er det bestemt ikke grundlag nok for totalforbud, bare at man finder noget. Det handler om, at man skal sikre, at grænseværdierne for pesticider er overholdt i drikkevandet.

Han peger også på, at pesticider, herunder glyphosat, har været brugt i 40 år – alligevel er der få fund af AMPA og det under grænseværdien.

Og med hensyn til antallet af boringer med pesticider er det vigtigt at skelne mellem, om der er eller har været fund af pesticider.

»Det er helt essentielt at regne boringer med BAM fra, for de vil gå igen år efter år,« siger han.

Under grænseværdi

Af rapporten til politikerne fremgår det, at der både har været godkendte og forbudte pesticider i analyserne.

Ifølge Eike Stubsgaard, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune dækker »forbudte pesticider« over midler, der tidligere var lovlige, men ikke er godkendt længere.

Men hvorfor ser man overhovedet på fund under grænseværdien, og på midler der ikke bruges længere?

Ifølge Eike Stubsgaard er alle fund er vigtige, fordi de kan vise, hvor der siver pesticider ned. Det gælder også fund under grænseværdien.

»I Aarhus har der været fund af pesticider i hver tredje boring, og fund over grænseværdien i hver sjette boring. Dette beviser, at grundvandet er sårbart, og at der er brug for en indsats,« siger hun.

Hun peger også på, at der ikke analyseres for alle pesticider. Typisk kun en håndfuld. Til sammenligning er der aktuelt ca. 150 godkendte pesticider, og historisk er der over 500 forskellige pesticider, der har været godkendt.

»Analyserne er kun en indikator på, om der siver noget ned og er ikke et fuldt billede af, hvad der findes i grundvandet,« siger hun.

Claus Hansen er dybt uenig.

»Alle pesticider siver ned alle steder og findes i grundvandet. Om vi kan påvise dem eller ej er et spørgsmål om detektionsgrænsen. Derfor handler det kun om, hvor meget, der er, altså hvad koncentrationerne er i forhold til grænseværdien,« siger han.

Det bekymrer ham heller ikke, at man ikke måler på alle pesticider.

»Dem, de måler på, er udvalgt fra den værste ende. Det er altså dem, der har størst tendens til nedsivning, der bliver målt på. Dette er bekræftet igen og igen i Varslingssystemet for pesticider,« siger han.

Hvorfor er resultaterne Kommunen fremlægger så forskellige fra tallene Claus Hansen har analyseret?

Claus Hansen har set på, hvor mange analyser, der er fundet pesticidrester i. Kommunen har set på hvor mange boringer, der er fundet pesticidrester i. Der kan være mange analyser i en boring, og er der fundet pesticidrester i blot en, bliver den talt med som påvirket af pesticider. Ergo kan det være en lille procentdel af analyserne, men en større procentdel af boringerne.

Aarhus Kommune mener opgørelse pr. boring er den rigtige måde at gøre det på.

»Vi mener ikke, at det er relevant at relatere fund til analyser. Resultatet siger ikke noget om, hvor stort problemet er, eller hvor der er et problem. Opgørelsesmetoden mangler den rumlige dimension,« siger Eike Stubsgaard.

Claus Hansen mener, det kan diskuteres, om man skal regne på procent af analyser eller procent af boringer. I Den nationale pesticidovervågning ser man på procent af analyser og i drikkevandskontrollen ser man på procent af boringer. Han mener kun det giver mening at måle pr. boring, hvis man rent faktisk finder noget, som viser, at man ikke kan overholde de kriterier, der er for drikkevand.

»Men der er ikke noget som helst, der berettiger til et indgreb. Hverken for landbruget eller for private haver,« siger han.

Faktaboks

Beder Indsatsplan blev vedtaget i 2013. Planen omhandler mange forskellige indsatser og en af dem er pesticidfri drift i sårbare områder.

Siden 2013 har der været en proces med – mod fuldstændig erstatning - indgåelse af frivillige aftaler om pesticidfri drift.

Byrådet behandlede den 24. februar 2016 en indstilling om at supplere de frivillige aftaler med nogle påbud.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.