Biolog: Håb for flere storke i Danmark - landbruget kan hjælpe

Knud Flensted, biolog ved Dansk Ornitologisk Forening, siger, at storken og landbruget historisk set har hørt sammen, men at afvandingen af Danmark har ført, at fødegrundlaget er væk. Men der er håb for, at storken kan vende tilbage, siger han.

I år er der tre storkepar i Danmark, hvoraf de to har unger. Det er et storkepar mere i forhold til sidste år. Det kan give håb om flere storke i Danmark, siger Knud Flensted, biolog ved Dansk Ornitologisk Forening.

"Det nye er, at der er kommet et par ved Viborg, Nørre Ådal. De har ingen unger, fordi de kom så sent. Det er dog på en billig baggrund, når der er så få storke i Danmark," siger Knud Flensted.

Landbrugsavisen.dk har ringet biologen op for at høre, hvordan det egentlig står til med storken i Danmark, efter vi har modtaget en række fotos fra landmænd af storke, der mæsker sig i høstmarker.

Senest i går, tirsdag, fik vi et foto fra en landmand ved Faxe, hvor 28 storke landede og gik efter såmaskinen og nappede godter i sig fra marken.

Knud Flensted beretter, at der blev observeret en større flok på 40-50 storke i Nordsjælland, der overnattede syd for Frederikssund. De blev tirsdag observeret ved Køge, og det kan meget vel være samme flok - eller en del af den - der er observeret tirsdag ved Faxe.

Flokken kommer fra Sverige, fortæller Knud Flensted, hvor man har sat cirka 200 ungstorke ud for at få fuglen tilbage i naturen. Det er et fast, tilbagevendende fænomen, at de svenske storkeflokke observeres i Danmark, når de flyver i træk mod Afrika eller Spanien i august måned.

Ingen storke uden landbrug

Når storken skaber så stor glæde blandt landmænd, så kan forklaringen være, at landbruget og storkene historisk set hænger sammen. Danmark var sammed med Polen og Nordtyskland kerneområde for den hvide stork om sommeren. Længere mod syd, ved Alperne, var der også storke, men færre. Man regner med, at der har været 10.000 storkepar i Danmark for 200 år siden. De kom i marts og april og fløj tilbage til Afrika i august. De havde reder på gårdene og i byerne og var derfor en stærk del af folkekulturen.

"Storken var et symbol på landbrugsdrift, for der, hvor der ikke var landbrug, var der skov," siger Knud Flensted.

Storken har spillet en stor rolle i vores kulturhistorie. Den kom i foråret som et varsel om sommer, og det er også derfor, der er historien om, at storken kom med børnene. Det har været en fugl, der boede tæt på mennesker og byggede rede samme sted som mennesker.

"Sammen med landsvalen er det nok den fugl, danskerne har haft et tættest forhold til, siger biologen.

Storkebestande i fremgang

Siden 1990'erne har storkebestandene været i fremgang i det meste af Europa, men blot ikke i Danmark. I 2014 ynglede 361 par hvide storke i Slesvig-Holsten. I landsbyen Bergenhusen, cirka 50 kilometer fra den dansk-tyske grænse, var der 22-23 storkepar.

Årsagen til de få storkepar i Danmark er formentlig mangel på fødesteder, vurderer Knud Flensted.

"Folk tror, at storken kun spiser frøer, og de er selvfølgelig en vigtig del af deres kost, men de spiser også mosegrise, markmus, orme, fugleunger, biller og græshopper," forklarer biologen.

Føde i enge

Det er især i enge, at storken finder deres føde. Når kornet er over en snes centimenter, kan storken ikke få øje på mus og insekter. I Gundsølille på Sjælland og Smedager i Sønderjylland er de to ynglepar derfor blevet fodret med daggamle kyllinger i perioden, efter kornet er vokset op.

Knud Flensted efterlyser flere lavtliggende engområder med permanent græs, hvor der går kreaturer. Det er her, at storken kan finde føde. Og så er enge, hvor der slås slet, et godt sted for storken. Når der er slået slet, blotlægges føden.

Derudover så Knud Flensted gerne, at flere af de lavtvandede søer, som af landmænd i årenes løb har haft nemt ved at afvande, igen får lov til at komme frem.

"Storken spiser også fisk fra lavvandsområder. Især når vandstanden falder i en sø, kan storken gå rundt og fange fiskene," fortæller biologen.

Elledninger ofte dødsårsag

Storken har kun få naturlige fjender, fordi det er en stor fugl, men elledninger er en trussel. Mindst hver tredje stork dør i mødet med elledninger. I nogle lande er de konstrueret således, at de kan få strøm og dø, hvis de sætter sig på ledningen.

Mulighed for større bestand

Hvordan går det så fremadrettet? Knud Flensted ser både gode tegn og dårlige.

Flere økologiske kvægbrug, hvor køerne går ude og græsser er et plus, vurderer han. Derudover er der med Landbrugspakken planer om, at flere lavtliggende markarealer skal tages ud af drift.

"Der må gerne komme flere områder, der oversvømmes om vinteren, men hvor vandstanden falder i yngletiden, hvor frøer og fisk bliver blotlagt," siger Knud Flensted.

Et minus er dog, at den nuværende regering fortsat vil tillade gødskning af enge. I de gødskede enge er landbrugsdriften mere intensiv, hvorfor der er mindre plads til blomster og insekter, som er med til at skabe fødegrundlag for storken, mener biologien.

Hvis der kommer naturgenopretning, hvor afvandede marker lægges tilbage til natur, er der rum til storken i Danmark, mener Knud Flensted.

"Hvis der er politisk vilje til det, så kan vi godt få en storkebestand tilbage i Danmark," siger Knud Flensted.

Faktaboks

Det nye midtjyske storkepar ankom 22. juni, hvorfor der ikke kommer unger ud at flyve fra reden i Øby i år, selv om fuglene har parret sig gentagne gange og bygget reden større.

Hos det sjællandske par i Gundsølille er fire unger flyveklare.

I Smedager i Sønderjylland er én unge fløjet fra reden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.