BL: Vi kører traktorkortege op gennem Jylland

Midt i maj kører en traktorkortege op gennem Jylland.

Anledning er, at Vestre Landsret i Viborg den 19. maj og fire dage frem har retsmøder i gødningssagen, som Bæredygtigt Landbrug kører mod staten. Organisationen går efter at få kvælstofnormerne sat ud af kraft, fordi der ikke er hjemmel i EU's nitratdirektiv til normerne.

Dagen før det første retsmøde, mandag den 18. maj, vil landmænd fra Nordals starte traktorerne og køre op gennem Jylland. De kører fra Nordborg klokken 15.00 og tager så en rute op gennem det jyske, hvor de samler andre landmænd i traktorer op undervejs.

I Hornsyld overnatter de til tirsdag morgen, hvor de kører det sidste stykke op til Viborg. Traktorkortegen er på plads i Viborg – ikke langt fra retten – klokken 9.30 tirsdag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.