Bortforpagter marken og får foderkorn som betaling

»Jeg er ved at sælge min sprøjte, såsættet, ploven, harven - og sikkert også en traktor.«

Torben Farum er svineproducent med 1.200 søer ved Sæby i Nordjylland. Og han indrømmer blankt, at driften af de cirka 200 hektar aldrig har været hans førsteprioritet. Efter høst bliver han så fri for at bekymre sig mere om markdriften, idet hele det dyrkbare areal, hvoraf 100 hektar er i pasningsaftale, er bortforpagtet til Ole Thomsen, der er kartoffelavler ved Hjallerup.

»Igennem mange år har jeg nok været driftsleder i marken. Men jeg har haft en elev til at gøre det meste af arbejdet, og derfor har jeg mistet følingen med markdriften,« siger Torben Farum.

»På et tidspunkt tog jeg mig så tid til at regne baglæns på prisen for kornet i siloen. Og så opdagede jeg, at jeg kunne have købt kornet billigere, end jeg selv avlede det.«

Fast pris i en årrække

Forpagtningen er utraditionel, idet der ikke skal være penge mellem de to parter.

»Vi har aftalt en jordleje på 35 hkg korn pr. hektar - halvt byg og halvt hvede. Foruden færdigfoder bruger jeg cirka 1.000 ton korn om året. Så på den måde er hovedparten af mit forbrug dækket af til en fast pris i tre eller fem år,« siger Torben Farum. Til regnskabet skal der skrives et bilag om køb af korn til en pris, der anføres ud fra fem års kornpris.

Aftalen er allerede delvis trådt i kraft, idet Ole Thomsen overtog driften af vårsæden i foråret. Og når halmen er væk efter høst, overtager han resten af arealet med vintersæd. Forpagteren modtager samtidig hektarstøtten.

Torben Farum beholder cirka 30 hektar græsjord og ukurante arealer til bl.a. heste og en flok fedekreaturer.

Accepterer prisudsving

Efter indkøringen skal forpagtningen af det samlede areal gælde for tre eller fem år, forudser Torben Farum.

Jordlejen vil i princippet svinge med kornprisen, men den forskel har parterne valgt at se bort fra.

»Hvis kornprisen er 70 kr. pr. hkg, får forpagteren jorden billigt, og hvis kornet koster 200 kr., har han også råd til at betale for den forhøjede pris,« siger Torben Farum.

Ole Thomsen, der driver flere hundrede hektar lejet jord, herunder cirka 135 hektar med industrikartofler, betragter de 35 hkg korn som en rimelig jordleje for at kunne holde et godt kartoffelsædskifte.

Tager fokus fra stalden

»Sådan en aftale er naturligvis baseret på tillid mellem parterne. Og på at begge ser muligheder i stedet for begrænsninger, « siger Torben Farum.

»Når jeg har valgt bortforpagtning frem for pasningsaftale, er det fordi forpagteren på den måde har interesse i et højt udbytte. I en pasningsaftale vil man typisk gå efter den laveste pris for pasning af en hektar. Og man risikerer at få udført arbejdet urettidigt og med lave udbytter til følge.«

Torben Farum kan af gode grunde ikke sige præcist, hvad de økonomiske konsekvenser bliver af bortforpagtningen. Men han er overbevist om, at planteavleren kan få mere ud af marken, end han selv kan.

»For mig kommer markarbejdet ofte i vejen. Når det er godt at sprøjte en tidlig morgen, skal jeg oftest sende grise af sted. Det er helt sikkert muligt at øge overskuddet i marken, men for mig vil det tage tid, som skal tages fra stalden og fra ledelsen,« siger Torben Farum, der har syv ansatte.

»Eksempelvis er det helt sikkert muligt at løfte markdriften med 1.000 kr. pr. hektar svarende til ca. 200.000 kr. i alt. Men det samme beløb kan jeg hente ved at øge effektiviteten med 0,3 grise pr årsso. Og jeg har et helt år til det.«

For Torben Farum er en effektivitetsforøgelse i stalden langt mere opnåelig og realistisk end at hente et tilsvarende større overskud i marken.

»Jeg får mere tid til at være leder og holde fokus på det vigtigste. Det er en beslutning, som jeg har det godt med. Den vil helt sikkert både styrke min bundlinje og minimere min risiko for tab. Eksempelvis i de år, hvor der er udvintring af vintersæden.«

Overvejer du at forpagte eller bortforpagte? Så opret en annonce på forpagter.dk og undersøg dine muligheder.