Dansk planteavler i Letland: Hestebønner klarer sig bedst med 200 kg NPK startgødning

Af Anders Zeltagrauds - fortalt til Lars Kelstrup

Vi fik sne i påsken. Det forsinkede forårsarbejdet, og da vi samtidig har haft nogle dage, hvor der er faldet 5-10 mm, har der været pauser undervejs i såarbejdet.

Til gengæld har vi ikke haft sen nattefrost i år.

Gode såbed til hestebønnerne

Vi startede med at så hestebønner 15. april, og blev færdig 29. april.

Vi etablerede cirka 47 planter pr. kvadratmeter. På alle 300 hektar såede vi sorten Fuego, hvor cirka en tredjedel var egen udsæd.

Hestebønnerne sås direkte i stubben efter efterafgrøder, og generelt fik vi lavet gode såbed.

De hestebønner, der blev sået med vores skiveskærssåmaskine fik 200 kg NPK 8-20-30 gødning pr. hektar inden såning, og blev sået ret præcist i 7-8 cm dybde. De hestebønner der blev sået med vores Horsch Airseeder blev sået mere uens i 5-9 cm, men fik til gengæld 200 kg NPK 8-20-30 pr. hektar som startgødning.

Erfaringen fra sidste år er da også, at det er de hestebønner, der får startgødning ved såning, der giver bedst.

De først såede hestebønner er lige begyndt at stikke hovedet op, og er sprøjtet mod ukrudt med 1 liter Boxer + 1 liter Stomp + 1 liter Fenix pr. hektar. Bliver der behov for det, sprøjter jeg dem med Basagran 480 senere.

Lav TKV i vårhvede

Da vi var færdige med at så hestebønner, såede vi 90 hektar vårhvede.

Vi har sået sorten Diskette. Jeg var overrasket over, at tusindkornsvægten var meget lav.

Med et ønsket plantetal på 450 planter pr. kvadratmeter kunne jeg nøjes med at så 155 kg udsæd pr. hektar. Det turde jeg dog ikke løbe an på. Derfor såede jeg 200 kg udsæd pr. hektar.

Noget af vårhveden blev sået i marker, hvor vinterhveden var for ringe. Men de steder, hvor vi såede hele marker til, spredte vi NPK og svovlsur ammoniak inden såning.

Vårhveden har fået cirka 110 kg kvælstof, 60 kg fosfor og 25 kg svovl pr. hektar. Senere gøder jeg den færdig op til 145-180 kg kvælstof pr. hektar.

Skal så 600 hektar vårbyg

Sneen i påsken har betydet, at vi ikke fik sået vårbyggen inden 1. maj, som er det tidspunkt, hvor udbyttekurven knækker i Letland.

Jeg mangler at så, hvad der svarer til en uges arbejde, men da noget af jorden er tung og våd, kan jeg ikke sige, hvor meget såningen trækker ud.

En ting er dog helt sikkert. Det betaler sig ikke at så, før jorden er tjenlig.

Rugen står godt

De 100 hektar med rug står rigtig godt.

Jeg har lige vækstreguleret rugen med 1,5 liter CCC pr. hektar. Ved samme lejlighed kørte jeg med mangan og 2 liter BioCrop pr. hektar.

Derudover har jeg bekæmpet ukrudt i rugen med Express og DFF.

To gange mod ukrudt i hveden

Jeg har gødet vinterhveden to gange. Dermed har den fået cirka 185 kg kvælstof pr. hektar. Jeg tager senere stilling til, hvor stort udbyttepotentiale der er på den enkelte mark, inden jeg eventuelt færdig gøder den ved skridning med 20-30 kg N pr. hektar.

Jeg har bekæmpet ukrudt i vinterhveden med Broadway + Express + DFF, og regner med at følge op med yderligere en sprøjtning med Broadway, hvor jeg også iblander Bumper og Orius.

Generelt er vores kobbertal lave. Derfor har jeg tildelt 0,5 liter YaraVita Coptrack til rugen og vinterhveden. Det blev udbragt ved en seperat kørsel, da jeg ikke tør blande det med kemikalier.