Danske landmænd forpagter for 4,7 mia. kr.

Danske landmænd er vilde med at forpagte jord – og at bortforpagte, for den sags skyld, og efterhånden er mere end en tredjedel af den danske landbrugsjord dyrket af en anden end ejeren.

Tendensen kommer ikke bag på forpagter og godsejer Carl Boisen Thøgersen, Adamshøj ved Ringsted, der selv har øget sit forpagtede areal markant over årene og nu forpagter 1.600 hektar.

»Der er mange, der gerne vil eje gården med stuehus og jagt, men når de kommer hjem fra arbejde, gider de ikke passe 200-300 hektar, så de lejer dem ud. Det er blevet en tendens her,« siger han.

Tidligere var det tradition, at den ældste søn overtog gården. Det gør han måske stadig, men inden hans far er klar til at holde op, har sønnen et godt job i byen.

»Det er de færreste klar til at skippe, for den nye generation er ikke klar til at leve af lige så lidt, som forældrene levede af, og de vil også gerne holde mere fri,« mener han.

At det er en tendens, ses hos Danmarks Statistik.

Alene de sidste ti år (2006 til 2015) steg det forpagtede areal fra 750.000 til 940.000 hektar – altså 25 procent. Eller målt i procent af det dyrkede areal steg det fra 28 pct. til 36 pct. i denne periode. For 30 år siden var det det halve. Samtidig betyder det, at hver anden af landets 36.637 bedrifter forpagter jord.

5.000 kr. pr. hektar

Så store arealer involverer også store summer. Ifølge tal fra Ø90 er den gennemsnitlige pris pr. hektar 5.000 kr. Det svarer til, at 4,7 mia. kr. suser rundt mellem ejere og forpagtere på landet. Derfor er det også vigtigt, at der er styr på aftalerne, påpeger seniorkonsulent Ove Lund, Seges.

»Det er vigtigt at regne på, hvad man kan tjene på at forpagte jorden, og hvad der vil være af udgifter, så man ikke byder for meget. Det kan være svært nok,« siger han.

Ove Lund har udviklet et værktøj, som kan hjælpe kommende forpagtere med at huske alle udgifter og indtægter.

Kattelem

Han anbefaler også, at man ikke binder sig for alt for mange år, selv om der så er risiko for, »at naboen løber med forpagtningen.«

»Man skal være bevidst om, hvor stærkt, man er bundet, og er der tale om lange forpagtninger bør prisen være reguleret efter kapitelstaksten, eller andre mekanismer der tager højde for prisudsving,« siger han.

En gennemsnitspris på 5.000 kr. pr. hektar mener han, er et udmærket billede af det generelle prisniveau. Men der kan være mange grunde til, at det ligger enten lavere eller højere. Jordbund, afgrødevalg, EU-støtte og prisniveau er væsentlige parametre, når prisen på forpagtning skal fastlægges. Mange kvægbedrifter forpagter jord, fordi de skal bruge det til grovfoder og gylle, og det kan presse prisniveauet op. På den anden side giver forpagtninger mulighed for at udvikle bedriften, selv om man ikke har penge nok til at købe jord.

Forpagt til jordfordeling

Ove Lund advarer dog mod, at man forpagter jord alt for langt væk fra bedriften.

»Transport koster meget, og det skal man huske at regne med,« siger han.

Omkostningen til transport varierer i forhold til, hvad man dyrker, hvor mange gange man skal ud til marken, dens størrelse og form, og afstanden.

Til gengæld ser han et nyt potentiale i, at landmænd bruger forpagtninger til bedre jordfordeling, så de netop ikke skal køre så langt.

»Hvis der kommer en ny omfartsvej, er det naturligt at jordfordele. Men man behøver jo ikke en omfartsvej for at jordfordele. Man kunne jo forpagte og bortforpagte sig til marker tættere på ens ejendom, så man får transportomkostningerne ned,« siger han.

Sådan har vi gjort

LandbrugsAvisen har fået adgang til tal vedr. forpagtninger fra 1.379 anonyme bedrifter fra Ø90. Der er tale om regnskabstal og der kan indgå forskydninger og evt. bygninger i nogle tilfælde, men det vurderes ikke at påvirke gennemsnittet væsentligt.