Debat: Byer bremser rene vandløb

I 2022 vil der være »god økologisk tilstand« i 20 gange så mange vandløb som i dag.

I dag er der en såkaldt ’god økologisk tilstand’ i to pct. af de danske vandløb, men i 2022 vil vandplanerne resultere i, at det gælder 40 procent af vandløbene. Sådan lød det fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) på plantekongressen i Herning onsdag formiddag.

Den bemærkning fik Hans Gert Jacobsen, Kolding til at blande sig i debatten.

»Hvordan kan vi lave god økologisk tilstand, når der kommer skyllerender med skidt fra byerne,« spurgte han.

Eva Kjer Hansen havde dog svar på rede hånd:

»God økologisk tilstand betyder sunde forhold for dyr og planter i vandet. En stigning fra to til 40 procent vil være en markant forbedring. Vi tænker rensningsanlæg ind i vandplanerne og arbejder også på at undgå overløb af spildevand fra byerne,« sagde hun.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.