Forskere, politikere, journalister og borgere mener alle noget forskelligt, når de taler om natur. Det er fordi naturbegrebet er for upræcist, mener biolog og landdistriktschef ved Planter & Miljø, Seges Jørgen Korning.
"Når forskerne snakker om natur, mener de biodiversitet, og når Hr. og Fru. Danmark snakker om natur, så mener de landskab," forklarer Jørgen Korning.
Nogle er også forvirrede over, hvad ordet biodiversitet betyder. Det bliver også brugt forskelligt, mener han:
"I avisen betyder biodiversitet som regel flora og fauna i Danmark, men når forskere snakker det, er de ligeglade med mælkebøtter og brændenælder, så er det sjældnere ting – og så bliver det upræcist," siger landdistriktschefen.
En kornmark
Den offentlige diskussion, om hvad natur som begreb egentlig er, toppede i sidste måned, hvor Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen mente en kornmark var natur for ham.
Det skete under et afsnit (37 min 12 sek. inde i programmet) af Debatten på DR2 .
Det sendte ministeren i stormvejr i medierne, hvorfor Jørgen Korning mener, der er behov for at blive enige om, hvad vi egentlig snakker om, når vi siger natur.
Enige er ikke noget, man bliver i et debatprogram på TV, mener han.
"Vi kan ikke koge et udgangspunktet for betydningen af natur ned til punchlines og 30 sekunders-indlæg, man skal have tid og fokus på dem, man snakker med.”
Hvad betyder natur?
Hovedsagligt kan naturbegrebet inddeles i to kategorier – om mennesket er en del af naturen, eller om naturen foregår uden for mennesket, forklarer Jørgen Korning.
Når Esben Lunde mener en kornmark er natur, ser han mennesket som en del af naturen.
"Miljøministerens tilgang var en mere evolutionær tilgang – at mennesket er dyr og en del af naturen, og derfor er natur det hele," forklarer Jørgen Korning.
I kølvandet af landbrugspakken, naturpakken og debatten om, hvad der er natur bliver det meget tydeligt, at der er forskellige lejre af holdninger.
"Konflikten i samfundet eskalerer lige nu og er blevet mere og mere polariseret de sidste 3-4 år. Bæredygtigt Landbrug er i en grøft og Dansk Naturfredningsforening er i en anden," mener Jørgen Korning.
Kan de to lejre overhovedet blive enige?
"De kan blive enige, men så skal vi have en diskussion om, hvad folks udgangspunkt er for, hvorfor vi vil have natur omkring os."
Hvorfor kan vi ikke bare blive enige om at være uenige?
"Regeringen har lavet en landbrugspakke og en naturpakke, der kommer også ændringer i planloven – det giver kolossale forandringer i landskabet, derfor er det vigtigt at blive enige, så samfundet kan afsætte de fornødne midler til det, man vil."
Naturmødet skaber enighed
Landdistriktschefen vil sætte fokus på, hvordan vi kommer til enighed. Det gør han på Naturmødet i Hirtshals, der foregår torsdag til lørdag i denne uge.
Her skal Jørgen Korning deltage i debat med formand fra Danmarks naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen og forsker i humanøkologi Finn Arler torsdag eftermiddag.
Jørgen Korning håber, Naturmødet kan være med til at bygge bro mellem holdninger.
"Debatprogrammer graver grøfter, hvor der kun er tid til at fyre hurtige budskaber af. Ved at sidde i sofaen til Naturmødet kan vi få talt om, hvad det er, vi mener," siger han.
Faktaboks
Naturmødet
- Mød Jørgen Korning på Naturmødet torsdag 26. maj kl. 16.00 i Life-teltet.
- Naturmødet foregår i Hirtshals 26.-28. maj
Kommentarer