DF vil beskytte landmanden bedre mod EU-hammeren

DF-politiker er glad for, at EU's landbrugskommissær forsøger at skærme landmænd mod uretfærdigt, hårde straffe, men siger at der lang vej igen.

Jørn Dohrmann, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, er glad for et forslag fra EU-kommissæren for landbruget, irske Phil Hogan. Men det er slet ikke nok.

Kommissæren fremlagde denne uge for EU-Parlamentets landbrugsudvalg, som Dohrmann har sæde i, sine planer for forenklinger.

Landmanden har lidt at glæde sige til, siger EU-parlamentarikeren.

"Bødestørrelserne bliver sænket lidt, og man får lidt længere tid til at rette eventuelle fejl i sine indberetninger, hvor hammeren i dag falder promte lige på skæringsdatoen," beretter Jørn Dohrmann.

EU: Landbrugstøtten skal løse tre store problemerØkonomi 7. december · 14:53

Han kalder det 'et lille skridt' i kampen mod EU’s regeljungle.

"Det er fint nok - men der er lang vej igen. Problemet er stadig, at mange af de ting, som i det hele taget bliver opfattet som fejl, slet ikke bør være at regne som fejl. Der er ret ofte tale om rene bagateller. F.eks. er en klassisk fejl, at man ikke får taget højde for, at ens løvhegn har vokset sig bredere i opgørelsen af arealanvendelsen," siger Jørn Dohrmann.

DF-politikeren lover at arbejde for at få gjort reglerne endnu mere enkle i forbindelse med den kommende behandling af Phil Hogans forslag i Europa-Parlamentet.

"Big Phils" forslag ventes formelt at blive lanceret i løbet af foråret.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvornår havde vi sidst landsdækkende hvid jul i Danmark? 

  • 2010

  • 2008

  • 2006

  • 2004

Det var rigtigt

Det var forkert