DLG: Raps-prisen kan stige - men hvornår?

DLG's beretter i deres Markedsorientering Raps om et strammere udbud på rapsmarkedet i sigte.

Af risikoanalytiker Natalya Vdovenko, DLG

Rapsfrø

På Matif er rapsfrø den seneste uges tid faldet med ca. €5,00. Den overskyggende grund er faldet i sojakomplekset i fredags.

I forhold til rapsfrø holder markedsaktørerne i øjeblikket øje med, hvordan høsten udvikler sig. På nuværende tidspunkt står det klart, at udsigterne til produktionsmængderne er dårligere grundet lavere udbytter, der er forårsaget af rigelige mængder regn i foråret. Vi forventer dog, at nedgangen i udbytterne bliver lavere end udsigterne tegner på nuværende tidspunkt.

De fysiske markeder er relativt rolige i forhold til, at historien om lavere udbytter ser ud til at blive realiseret samtidig med, at priserne er blevet korrigeret. Derfor ser vi ingen grund til, at der kommer yderligere pres på præmierne.

Tekniske analyser på Nov’16 terminen på Matif rapsfrø fortæller os, at markedet prøver at teste €368,00 niveauet. Når/hvis dette niveau brydes, vil det næste testniveau være €385,00. Dette niveau vil være svært at nå på kort sigt, da korrelerende markeder er under pres.

Sojakomplekset

Prisen på sojabønner faldt i slutningen af ugen på CBOT. Vejret og udviklingen i afgrøderne var årsagerne til faldet. Sojabønner forsætter den gode udvikling, og udviklingen er er over det femårige gennemsnit. Vurderingen ”Good to excellent” er stadig høj med 71% af arealerne. Til sammenligning var tallet 62% på samme tid sidste år. På nuværende tidspunkt er produktionsudsigterne gode, men der er intet, der er endeligt endnu. Der er nødvendigt, at afgrøderne får favorabelt vejr i august, og markedsaktørerne er meget fokuseret på dette.

På efterspørgselssiden kan det berettes, at den amerikanske eksport på nuværende tidspunkt ligger over tidligere forventninger.

Palmeolie

Palmeolien er steget i Kuala Lumpur. Den vegetabilske olie blev trukket op af stigninger i eksportefterspørgslen, og udsigterne ser også bedre ud.

Råolie

Råolien er faldet det seneste stykke tid. Der handles nu til under $50 pr. tønde, og prisen er stadig under pres. Presset kommer fra det store udbud, som produceres på nuværende tidspunkt. Der er ingen tegn på, at produktionen vil falde det kommende stykke tid. OPEC landene producerer stadig rekordstore mængder, og faldet i de amerikanske lagre kunne ikke trække prisen op.

Valuta

Dollaren er stadig stærk overfor Euroen. Baggrunden er stadig, at investorerne er bekymrede over tilstanden og fremtiden i Euro-zonen. 

Forecast

Kort sigt: Neutral. Der ser ud som om, at Matif er faldet nok. På den anden side vil det være svært at se stigninger grundet den negative trend i sojakomplekset og råolien.

Lang sigt: Stigende. Grundet det stramme udbud og stor efterspørgsel vil rapsfrø formegentlig stige. Spørgsmålet er mere, hvornår vi kan forvente dette.

Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure)

”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.