DN: Hul i hovedet med mere gødning

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil med et nyt lovforslag bane vejen for, at landbruget kan bruge mere gødning. Det er hul i hovedet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, som forudser øget udvaskning.

"Det er hul i hovedet. Vi kan godt få øje på landbrugsministeren, men hvor er miljøministeren henne," siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening til organictoday.dk.

"Ved at hæve gødningsnormerne generelt er ministeren i færd med at give bønderne fuldmagt til at forurene vores vandmiljø og natur med mere kvælstof," siger han.

Ifølge Thyge Nygaard vil Danmark - hvis loven bliver vedtaget - også overtræde tre EU-direktiver, nemlig Nitratdirektivet, Habiatsdirektivet og Vandrammedirektivet.

"Alle tre direktiver siger, at EU-s medlemslande ikke må øge forureninger, og det vil blive konsekvensen, hvis landmændene må give afgrøderne mere gødning," mener Thyge Nygaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.