DN raser til EU: Hvis randzoner fjernes, afvikles naturen

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det skandaløst, at Miljø- og Fødevareministeren vil fjerne lovgivning om tvungne randzoner.

Danmarks Naturfredningsforening klagede sidste år til EU-Kommissionen, da et flertal i Folketinget halverede antallet af randzoner fra 50.000 til 25.000.

Og nu har foreningen igen sendt en klage til EU-Kommissionen over miljø- og fødevareminster, Eva Kjer Hansens bebudede afskaffelse af loven.

Det skriver DR.dk

"Det er et første skridt i en afvikling af de natur- og miljøkrav, der har været gældende, uden at det gavner landbruget. Det er ikke miljøreglerne, der gør, at landbruget har det så dårligt i Danmark. Det er deres enorme gæld. Og den er ikke skabt af miljøregler," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening.

Hun kalder det skandaløst at gøre det frivilligt for landbruget, om de vil have randzoner.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.