DR: Landmænd bedre til at søge erstatning for oversvømmelser

Kommunerne er siden kommunalreformen blevet dårligere til at vedligeholde vandløb, og det får landmænd til at søge erstatning.

Landmænd i Syd- og Sønderjylland er blevet bedre til at søge erstatning, når vandløb på grund af mangelfuldt vedligehold oversvømmer markerne.

Det melder DR P4's regionale radioavis (læs på dr.dk).

LandbrugsAvisen har også tidligere fortalt om sagerne, hvor landmænd med held lægger sag an mod deres kommune.

LandboSyds miljørådgiver Britt Paulsen, der også er konsulent ved Sønderjyske Vandløb, fortæller, at det rygtes blandt landmænd, at man kan søge erstatning for de tabte afgrøder.

Hun mener kommunalreformen delvis er skyld i de dårligt vedligeholdte vandløb.

"Der har været besparelser på området i flere kommuner. Før var der måske en i hver kommune, der tog sig af vandløb. Nu er der måske en i hver ny stor kommune. Og så går viden tabt," siger Britt Paulsen.

Som LandbrugsAvisen endvidere har skrevet, så kan landmænd i forbindelse med store oversvømmelser søge erstatning hos Stormrådet, hvis de anerkender, at stormen har været en "100 års-hændelse". Det har været tilfældet i Vendsyssel og ved Skjern, der i efteråret blev ramt af oversvømmelser efter voldsom nedbør.

Erstatningen dækker dog ikke skader på grund af regn, der ikke har kunnet kommet væk fra markerne, men kun direkte oversvømmelser fra åer, vandløb og søer.

Emneord oversvømmelser

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.