Ekspert: Landbruget vinder retssag om gødningsregler

De danske miljøregler er i strid med EU-retten, vurderer juraprofessor Peter Pagh.

Bæredygtig landbrug har stævnet staten med påstand om, at de danske særregler for brug af gødning er ulovlige. Retssagen er startet i dag ved Vestre Landsret i Viborg.  Og det er oplagt en sag som landbruget vinder, siger professor, dr. jur. Peter Pagh, der er ekspert i EU-ret, til finans.dk

På grund af reglerne undergødsker danske landmænd afgrøderne, og derfor er jorden langsom blevet udpint, samtidig med at udbyttet er blevet reduceret og kvaliteten har været faldende.

Af EU-reglerne, som fremgår af nitratdirektivet, fremgår det imidlertid, at medlemslandene skal følge et økologisk balanceprincip.

"Balanceprincippet sikrer, at der er ligevægt mellem, hvor meget kvælstof planterne optager, og hvor meget de tilføres. Landmændene må altså anvende den mængde gødning, planterne kan optage og ikke mere. I sager mod Holland og Belgien har EU-Domstolen meget klart afgjort, at medlemslandene ikke må fravige dette ligevægtsprincip,« siger professor Peter Pagh til finans.dk.

»Den danske metode afviger så fundamentalt fra EU-reglerne, at det er svært at se, hvordan det skulle være muligt at forsvare den,« siger Pagh, som allerede i 2008 - 2009 påpegede, at de danske regler på området ikke var i overensstemmelse med EU-retten.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.