Hos gårdejer Steen Nørgaard, Gesinggard ved Galten, er høst-humøret i top: Allerede i går kunne han tage fat på at høste sine 42 hektar vinterbyg - hvilket er det tidligste, han kan huske at have høstet »i nyere tid«.
Men ud over at kunne høste »vildt tidligt«, har et besøg hos foderstoffen fået stemningen til at stige endnu en tak opad.
»Foderstoffens analyse af proteinprocenten viste, at den lå rigtig højt på 13 procent. Den plejer at ligge på 10 procent,« fortæller Steen Nørgaard.
Landbrugspakke virker
Steen Nørgaard tror, at det er landbrugspakken, der nu giver bonus.
»Det viser, at den ekstra gødning, vi har fået, har haft den ønskede effekt. Jeg bruger selv vinterbyggen til mine dyr og det høje proteinindhold betyder, at foderværdien af er steget. Så nu kan vi spare på indkøbet af sojaskrå til vores grise!«
Godt og modent
Steen Nørgaard er også tilfreds med den målte vandprocent i vinterbyggen på cirka 15,3 procent.
»Det viser, at vinterbyggen er moden og i orden.
Den østjyske landmand ved endnu ikke, hvad det konkrete udbytte af vinterbyggen bliver.
»Men det ser fornuftigt og lovende ud.«
Herunder kan du se Gesinggaards Facebookopslag om høst-start samt en video fra marken.
Kommentarer