Engelsk høst af vinterbyg og raps i den kedelige ende

Høsten af vinterbyg og raps er ikke til at juble over i England.

Ligesom i Danmark er mange britiske landmænd skeptiske med hensyn til årets høst af vinterbyg og raps. Det skriver Farmers Weekly.

Stuart Attridge fra frøfirmaet Harlow Agriculture Merchants siger til mediet, at det er en ekstraordinær mangel på solskinstimer, på de ellers regnfyldte øer, der får udbytterne til at skuffe.

Høsten er godt i gang både i Syd- og Midtengland. En landmand beretter eksempelvis om udbytter på 3,5 til 3,6 ton raps pr. hektar. De havde håbet på fire.

En anden landmand beretter om 6,3 ton vinterbyg pr. hektar. Det betegner han som skuffende, men uden at være katastrofalt. En anden landmand beretter om 6,2 ton vinterbyg pr. hektar.

"Det er ikke den bedste udseende byg, jeg nogensinde har set - det er en smule tyndt," siger Ian Eastwood, landmand ved Somerset, til det britiske landbrugsmedie.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.