Tyskland skal stramme op på deres miljøregler. Det forlanger EU-kommissionen, der er utilfreds med det nuværende niveau, blandt andet fordi nitratindholdet i drikkevandet er stigende. Kommissionen har nu tabt tålmodigheden, og hvis ikke man kommer med tilfredsstillende regler, vil Tyskland blive indklaget for EU-domstolen.
Det skriver chefkonsulent Carl Åge Pedersen og chefkonsulent Leif Knudsen fra Seges i en Planteavlsorientering efter en studietur til Tyskland. Dér har de talt med lokale landbrugskonsulenter og specialister hos Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein.
Sagen vækker interesse, fordi tyskerne længe har haft lempeligere miljøregler end danskerne på mange områder.
Risikerer bøde
For Tyskland er sagen alvorlig nok. Hvis Tyskland bliver dømt, vil man blive pålagt en bøde på 250.000 euro eller godt 1,8 mio. kr. pr. dag, efter dommen er faldet og indtil de finder en løsning, der er acceptabel for Kommissionen.
Tyskland sendte et forslag til en ny gødningslov til kommissionen med udgangen af 2015, men forhandlingerne om loven er ikke slut. I modsætning til tidligere bliver der nu tale om en gødningslov, som skal gælde for samtlige delstater, og det har taget tid at opnå enighed mellem alle delstaterne. Kommissionen ønsker yderligere stramninger.
Ifølge Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen har EU-kommissionen angiveligt truet med, at hvis Tyskland ikke kan komme frem til et tilfredsstillende resultat, vil de få regler svarende til de danske.
Krav om gødningsplan
De nye regler kan komme til at betyde, at tyske landmænd skal lave en gødningsplan. De forventer, at kravene bliver så indviklede, at de må have konsulenthjælp. I dag står de selv for det meste af planlægningen.
Det er også muligt, at tyskerne får kvælstofnormer som vi kender det i Danmark. Umiddelbart ser forslaget til tyske normer, som skal være fælles for hele Tyskland, ud til at være på samme niveau som danske optimale normer.
Det er foreslået at de skal bruge N-min prøver til at fastlægge behovet for kvælstof til planterne. Det er dog ikke klart, hvor mange N-min prøver, de skal udtage.
De skal fortsat lave næringsstofbalancer for markdriften, og som noget nyt vil disse blive kontrolleret, og hvis man overskrider de fastsatte grænser for overskud, vil man i første omgang blive pålagt rådgivning ved gentagelse også en økonomisk straf.
Gylle skal tælle med
Som noget nyt skal også gyllen fra biogasanlæg på vegetabilske produkter (typisk majs) indregnes ved opfyldelsen af afgrødernes kvælstofbehov (udnyttelsesprocent: 50) og med fuld vægt i næringsstofbalancerne. Dermed vil man stoppe det hul, der har været i de tidligere regler, og som givetvis er en af årsagerne til det stigende nitratindhold i de øvre drikkevandsmagasiner.
De acceptable næringsstofoverskud vil blive strammet op fra 2018. For kvælstofs vedkommende fra 60 kg N pr. hektar til 50 kg og for fosfors vedkommende fra knap 5 til knap 3 kg P pr. hektar.
»Det er tydeligvis intentionen, at reglerne skal strammes gevaldigt op i Tyskland, og da vi i Danmark fra næste år vil have optimale kvælstofnormer, er der en mulighed for, at de tyske landmænd vil blive reguleret lige så hårdt eller hårdere end danske landmænd. Men det afhænger meget af, hvor restriktivt man vil tolke ordningerne i praksis, og hvordan man vil tilrette kontrol og straf,« skriver Carl Åge Pedersen og Leif Knudsen.
Kommentarer