Første havre høstet med halvt udbytte: "Vi havde forventet mindre"

Der høstes lige nu havre på Nørremark I/S ved Struer. Udbyttet er halvdelen af sidste år, men driftsleder Kristian Serup forventede kun en tredjedel. 

Der har været høstet havre siden i mandags på Nørremark I/S ved Struer. I går høstede driftsleder Kristian Serup havre ved en gammel grusgrav med udvandet sandjord.

"Ja, udbyttet er skuffende. Men det er alligevel bedre end forventet. Vi forventede mellem to og to et halvt tons hektar på grund af tørken. Men vi er alligevel kommet tæt på tre tons. Sidste år fik vi seks tons", fortæller Kristian Serup om havre-høsten. 

Vandprocenten ligger mellem 12 og 14 procent, og havre bliver valset til foder til bedriftens 500 økologiske køer. 

I alt driver bedriften 890 hektar, hvoraf 150 hektar er havre. Derudover er der 400 hektar græs, 60 hektar hestebønner og 135 hektar rug. Nørremark I/S er tæt på at være selvforsynende i foder til køerne. 

Indtil videre er der blevet høstet 30 hektar. 

Købt mejetærsker af naboen og overtaget jorden

Kristian Serup husker, at sidste år høstede de først havre 10. august. Det er næsten en hel måned senere end i år. Til høsten i år er der blevet købt en ny Claas Lexion 540 af naboen, som er griseproducent. 

"Den er tre-fire år gammel og kører som en drøm. Det er ren fornøjelse at høste i den", siger Kristian Serup. Den gamle mejetærsker var en Claas Dominator 78.

Nørremark I/S har indgået et samarbejde med naboen, hvor de har overtaget jorden og købt mejetærskeren.

"Det var mere rentabelt for griseproducenten at købe konventionelt foder frem for at dyrke det selv. Og med den ekstra jord er vi tættere på at være selvforsynende”, siger Kristian Serup.

Kristian Serup er første indsender af høstfotos for havre i konkurrencen "Skyd Høsten Først", og vinder dermed et gavekort til Restaurant Flammen til en værdi på 800 kr.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, hvidkløver, Alm. rajgræs, spinat til frø, vinterhvede, vårbyg, rug, Triticale, havre og vinterraps
  • Mangler høst: Hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.