Første raps høstet: Udbyttet skuffer

Så er høsten af vinterraps skudt i gang. Dan Bak på Tåsinge var først ude.

Det har været en sæson med for lidt sol og periodevis for lidt vand. Det kunne Dan Bak, planteavler på Møllegården på Sydtåsinge, helt håndfast konstatere, da han lørdag var ude at høste sine 5,3 hektar vinterraps. Han er dermed den første, der høster vinterraps i år som led i vores konkurrence Skyd Høsten Først.

Vandprocenten var på cirka 11 procent og udbyttet på 3,9 ton pr. hektar.

”Det er almindelig, god lerjord, JB7, der ligger på Sydtåsinge helt ned til vandet,” beretter Dan Bak.

Sidste år – der var et godt år - høstede han 4,8 ton pr. hektar, så lørdagens høst var skuffende uden at være katastrofalt.

”Det er lidt skuffende, men det hører jeg rundt omkring, at det er. Mange siger, at der er knoldbærersvamp, men jeg tror mere, det var skulpesvamp, for jeg havde sprøjtet mod knoldbærersvamp,” lyder vurderingen fra Dan Bak om hans mark.

Dan Bak skårlægger, fordi hans mejetærsker, en New Holland TC56 15-fods fra 2003, ikke har sideknive og ikke er bygget til direkte høst. Han kunne se lidt svamp og var bange for, at rapsen ville drysse, så han skårlagde d. 3. juli.

Efter godt to uger som skårlagt var det på tide, at afgrøden blev høstet, så frøene ikke dryssede ned på jorden. Samtidig meldte DMI om fortsat gråvejr på Tåsinge, så Dan Bak vurderede, at han måtte tage de eventuelle tørrepenge med som uundgåelig omkostning.

Han leverer høsten hos DLG i Rudkøbing, grænsen for vandprocent er ni procent. Han målte selv 10,5 procent vand, men ved første læs målte DLG 11,1 procent, så han må af med lidt tørrepenge, hvilket han ellers plejer at undgå.

Hvede og vårbyg

På hans 47 hektar har han i år vinterhvede og vårbyg.

”Hveden havde det for tørt i maj. Vi fik stort set ikke regn på Sydtåsinge. Hvis vi bare får et gennemsnitligt udbytte, så tror jeg, vi skal være glade. Vårbyggen bliver nok også cirka gennemsnitlig. Den har også haft det lidt for tørt. Vi fik regn ved Sankt Hans, cirka 60 mm, nærmest et skybrud, men den kom for sent,” siger Dan Bak.

Gode udbytter med vårbyg

Tidligere år har han haft vinterbyg, men hans erfaring er, at han kan avle lige så gode udbytter på vårbyg og  sælge som maltbyg til en højere afregning.

For ham er det ikke et problem, at DLG fra næste år vil fratrække en del af prisen, hvis man har sprøjtet med aktivstoffet glyphosat før høst.

”Det synes jeg er helt i orden. Det har jeg faktisk heller ikke brugt, at sprøjte før høst. Kvik er ikke et problem. Så er der de grønne kerner, men det er ikke noget, jeg synes, jeg ville sprøjte for på grund af det,” siger Dan Bak.

Drenge fascineres af maskiner

Dan Bak er deltidsplanteavler og har derudover to drenge i aflastning som socialt arbejde. De to drenge på 13 år nyder at være med ude i høsten.

”De må ikke køre traktoren. Men de vil gerne være med og se, hvad der foregår. Det er jo de der store maskiner. Hvis de lige kan få lov at komme op og sidde ved mig og tage rattet, mens jeg også kører, så vil de meget gerne det,” siger Dan Bak.

Som første til at dokumentere vinterrapshøsten har Ulla og Dan Bak vundet et gavekort til 1000 kr. som led i Skyd Høsten Først. LandbrugsAvisen og Gjensidige ønsker tillykke og håber på, at det vil blive nydt.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjendsidiges årlige konkurrence "Skyd høsten".

Læs mere om og deltag i konkurrencen her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og prøv rekordquizzen her: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

SÅDAN GØR DU

”Skyd høsten først” og Skyd høsten bedst”:
Gå ind på www.landbrugsavisen.dk/skyd
Udfyld felterne med information og kontaktoplysninger
Upload dit billede (du kan uploade op til tre billeder

”SKYD BEDSTE HØSTVIDEO”

1. Læg din video op på youtube eller vimeo og send web-adressen til konkurrence@landbrugsavisen.dk, eller
2. Brug eventuelt tjenesten www.wetransfer.com, der er gratis, læg videoen op og send den til konkurrence@landbrugsavisen.dk

BETINGELSER FOR AT DELTAGE

I alle tre konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra i år.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og et udvalg af de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier i de to konkurrencer udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.
Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i de to konkkurrencer, dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige.

Faktaboks

Skyd høsten først

Hvis du vil deltage i »Skyd høsten først«, skal du være den første til at indsende billedet af den høstede afgrøde.

Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder: Vinterbyg, engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, hvidkløver, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug og havre.

  • Allerede høstet:  Alm. rajgræs, engrapgræs, vinterbyg, vinterraps og rødsvingel
  • Mangler høst: Hvidkløver, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug og havre.

Præmierne er til de personer, der først sender billeder og tekst ind for én af de 11 afgrøder. Det forudsættes, at der er tale om høst til modenhed og på markniveau. En prøverunde med mejetærskeren tæller ikke.

Vinderen for hver afgrøde modtager 1. stk. gavekort til Restaurant Flammen. Værdi 1.000 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind og vær med i konkurrencen »Skyd høsten bedst«.

I konkurrencen ”Skyd høsten bedst” kåres hver uge det bedste billede. Konkurrencen begynder i uge 28 og løber frem til 4. september.

Ugens vinder får tilsendt en stor skyd-høsten-lagkage til dig og dit markhold og deltager i konkurrencen om at blive den samlede vinder.

De otte ugevindere konkurrerer om at blive vindere af den samlede konkurrence ”Skyd høsten bedst”, og her er præmierne:

1. præmie: En høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af fotos trækkes lod om en iPad mini til værdi 2.300 kr.

Skyd bedste høstvideo

Skyd en video af et motiv eller en situation i høsten. Konkurrencen ”Skyd bedste høstvideo” løber fra uge 28 til og med 4. september.

Vinderen af konkurrencen modtager en iPhone 6, værdi 4.599 kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.